28 bogstaver

25 jorden min jord jeg elsker dig betingelsesløst i enkel sammenhæng. Som jævndøgn i september jo lavere lyset des dybere farven over mig på efterårshimlen rejser i et atomtegn duvende trækfugle af sted sydover i spids formation. Et jærtegn af skønhed i bevægelse der varsler forandring i det hele. I byen ser ingen mod himlen og virkeligheden forsvinder i et punkt hvor jernloven gælder og uret tæller befolkningens skridt på gaden. Jævne mennesker jaget sammen i mentale koncentrationslejre under formalismens store glasklokke renset for indhold kvalitet og livsglæde.

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=