Dines Bogø: Dræbt af Gestapo?

12 Da Knud P. Mogensen i 1943 blev indlagt på Frederiksberg hospital, kom mange af hans venner og arbejdskammerater for at besøge ham. Hans datter Lone var med og hvervede fle- re af dem til modstandskampen. Han døde midt på sommeren 1943. Louise Mogensen, født Friis 1884, var selvlærd tekstilkunst- ner og vævede smukke kelimtæpper. Den datter hun ønskede sig så højt fik hun først, da hendes to sønner var tolv og fem- ten år. Da hun flyttede hjem til Danmark, blev hun aktiv i den polske forening og efter 1939 også i det polske hjælpearbejde. I lejligheden på Frederiksberg logerede jævnligt polske flygtninge. Ofte var det unge mænd, der havde deserteret fra den tyske hær og nu var på vej til de allierede hære, via Sve- rige. Datteren Lone boede hos hende, indtil Gestapo beslag- lagde lejligheden i 1944 og benyttede den under resten af be- sættelen. Louise Kirstine Mogensen, født Friis. (1884-1947). Efter nogle måneder under jorden flygtede Louise Mogensen modvilligt til Sverige. Hun oplevede alt det som mennesker på flugt fra krig stadigvæk oplever: At forlade alt man ejer og har for at bo i flygtningelejr i et fremmed land med alle slags mennesker tæt omkring sig, at leve i en konstant frygt for, hvordan det går ens kære, om børnene lever eller er døde, om de var i frihed eller fangenskab. Louise Mogensen blev lotte i Den Danske Brigade trods sin høje alder på grund af sin store arbejdskapaci- tet. Ved befrielsen kom hun med Bri- gaden tilbage til Danmark og virkede her i nogle måneder. Først i slutnin- gen af sommeren kunne hun flytte ind i sit hjem igen. Kort efter rejste hun til Polen for at hjælpe hjemløse og for- ældreløse børn. Her fik hun tyfus og døde 1947. Året efter blev hun posthumt tildelt en polsk medalje. Den befinder sig nu, sammen med hendes brigadeuniform, i hendes gamle barndomshjem på Vendsyssels historiske Museum i Hjørring.