Dines Bogø: Dræbt af Gestapo?

27 Lone og Lucjans kontakter Dr. Karl Heinz Hoffmann skriver i sine erindringer også om sin tid som gestapochef i Danmark. Her nævner han bl.a., at hele den polsk-engelske efterretningstjeneste i Danmark blev rullet op, og i praksis var den sat ud af spillet i marts 1944. Umiddelbart kunne det også se sådan ud, når man ser på, hvem der blev anholdt og antallet af anholdte over hele lan- det. Men det var lykkedes flere at gå under jorden, da de blev advaret i tide. Lone forsvandt fra lejligheden på Frederiks- berg, og Lucjan skiftede igen illegal adresse. Lone og Lucjan havde selv skaffet nye kontakter uafhængigt af det net, der var opbygget siden krigsudbruddet, og som nævnt var det heller ikke alle de oprindelige kontakter Gesta- po fik fat på. Kammeraterne fra Konservativ Ungdom Mange af de kontakter Lone havde var allerede etableret tid- ligt under besættelsen enten via nogle af de foreninger Lone var medlem af eller via forældrenes forbindelser. Jørgen Menzel var som Kjeld Højer, der er omtalt tidligere, en kammerat fra KU-tiden. Han hjalp med at skaffe efterret- ninger om tyske anlæg. Han blev anholdt 4. februar 1944 på Øresund, da han skulle tilbage til Danmark fra Sverige sam- men med 7 andre personer. Menzel medbragte nogle tegnin- ger af tyske anlæg i Jylland, men ingen navne o.l. på materia- let forbandt ham med "Felicia". En af Lone bekendte fra Frederiksberg var "Heine" - Heinrich Jensen (dæknavn "Munck"). Han var blandt de 20, der deltog i en fastelavnsfest i februar 1944 på R.G. Ramms Allé. "Heine" blev af Lucjan opfordret til at finde en kontakt til Dagmarhus. Det lykkedes "Heine" via den tidligere omtalte entreprenør Wagga-Andersen, at få kontakt til dr. Hans Wäsche i Dagmarhus. En ubehagelig opgave, da det hurtigt rygtedes, at "Heine" havde kontakt til tyskerne. I maj 1944 blev han anholdt for ulovlig våbenbesiddelse. Hans forbindel- se med Lone og Lucjan Maslcoha fandt tyskerne først ud af via andre arrestationer et halvt år senere. Studienrat Dr. Hans Oscar Ru- dolf Wäsche fra Sicherheitsdienst på Dagmarhus havde fra septem- ber 1943 ansvar for politiske spørgsmål og kulturelt liv. Kontakter fra Frederiksberg Lone havde været medlem af det Danske Pigespejderkorps. Frederiksberg Division. Den- gang brugte man svenske og finske navn, og Lone var i pa- truljen, der hed "Kuusi". Patruljelederen og veninden Birte kendte til familien Mo- gensens aktiviteter. Hun hjalp med forplejning af flygtninge og transport af disse til Sveri- ge. Hendes bror Leif Grøseth blev knyttet til "Felicia" som kurér. 1943. Leif Frøseth Han var værnepligtig ved marinen og fra september 1943 blev han CB-pligtig reservebetjent på Frederiksberg politistation. Som CB-betjent kunne han færdes ude i spærretid, og hans kontakter inden for politiet var også nyttige.

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=