Dines Bogø: Dræbt af Gestapo?

30 Ingvard Leser Pedersens skibsproviantering i Willemoesgade var også et benyttet kontaktsted. Her opbevarede man bl.a. nogle af de guldbarrer og pundsedler, man fik fra London. En anholdt politimand (der blev afskediget og idømt 3½ års fængsel i forbindelse med "Edderkoppesagen") oplyste Leser Pedersens navn til tyskerne under et forhør og Leser Pedersen blev anholdt 10. juni 1944. Noget af det tyskerne spurgte iv- rigt efter var, hvor "Den lille mand" og "Citronen" opholdt sig. Lucjan Maslocha havde kontakt med en ansat i tysk tje- neste, der fortalte ham at forretningen var røbet, og Lucjan tog sine forholdsregler. Dr. Hoffmann havde et vist kendskab til opbygningen af den polske-engelske efterretningsorganisation, men den viden be- holdt han for sig selv. Efter min mening kunne dr. Hoffmann have optrævle "Feli- cia" igen, hvis det var det han havde ønsket. Hoffmanns underafdelinger lå ikke inde med den detailviden, og derfor jagtede de fortsat polakker og deres danske kontak- ter på samme måde, som de jagtede andre modstandsorgani- sationer (systematisk politiarbejde primært ved hjælp af stik- kere samt oplysninger fra de anholdte, der under "skærpet forhør" blev presset til at røbe navne. Maskintegner på Helsingør Skibsværft Aksel Arborg var med i en af de lokale grupper. Han skaffede i stort omfang tegnin- ger af tyske anlæg, og i et arkiv med "Felicia"-materiale fin- der man i dag kopier af tyske tegninger og andre skitser og tegninger fra Helsingørområdet. Fra Nordjylland fik man via Vang Randlev tegninger af tyske flyvepladser. Randlev blev anholdt 11. marts 1944. Samtidig blev andre af hans kontakter anholdt, nemlig Henning Nielsen og Henrik Juul Rasmussen. Erik Balslev rejste fra Jylland til København i 1943. Her fik han kontakt med Studenternes Efterretningstjeneste og Hjemmefronten. Dette bragte ham i efteråret 1943 i kontakt med "Felicia". Han havde fortsat kontakt til Hans Silas Niel- sen og Thue Jensen, der skaffede oplysninger og tegninger af tyske anlæg langs Vestkysten og anlæg i Nordjylland. Bertel Langhoff (dæknavn "Jess"), der også var tilknyttet SOE i London og Holger Danske, var af generalkonsulen i Gøteborg opfordret til at tage kontakt med Lucjan Maslocha. De havde et enkelt møde på Lucjans dækadresse Bernstorffs- vej 2. Langhoff kendte den oprindelige polske organisation, og han havde bl.a. benyttet Bozena Mogensens i Ordrup som kontakt. I en periode samlede han informationerne fra Jylland og Lolland, hvor han begge steder kendte flere polakker. Umiddelbart kunne det virke som om man i Gøteborg og Malmø gerne ville have lidt mere kontrol med, hvad Lucjans organisation foretog sig i Danmark. Lucjans meddelelser gik til London via Stockholm, og man følte specielt måske i Malmø, at man havde mistet overblikket med, hvad der skete i Danmark. Den polske vicekonsul i Gøteborg Boris Zsukowski anmode- de Poul Vilhelm Lange (dæknavn "Huss") om at tage kontakt til "Felicia" i Danmark, da man i Gøteborg følte at den polske organisation var gået i opløsning. Men først i juli 1944 kom Lange til Danmark efter, at han havde gennemgået forskellige kurser i Stockholm. I Danmark tog han kontakt med gamle skolekammerater for at genopbygge sit gamle net, der var kendt under navnet "Lupus". Umiddelbart kunne det tyde på, at Lange etablerede et nyt net, der også refererede til polske kredse i Sverige parallelt med Lone og Lucjans net. Der har været forskellige kontakter mellem de to net, men om Poul Lange og Lucjan Maslocha har kendt detaljer om hinandens net vides ikke. Noget kunne tyde på, at man fra Sverige (evt. London) øn- skede en dobbeltdækning i Danmark, eller var Lange og hans kontakter mere tilknyttet den nye kommunistiske polske "re- gering" indsat af Sovjet, som modstykke til den nationale ek- silregering i London?

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=