Dines Bogø: Dræbt af Gestapo?

35 Radioforbindelserne Lucjan havde lært at morse i Polen, men det var kun såkaldt "styrmandstelegrafi" han kunne. D.v.s. at sende- og modtage- hastighed ved telegrafering kom ikke over ca. 70-80 tegn i minuttet. Lucjan sendte krypterede telegrammer både til Sverige og England, men meget hurtigt fik han kontakt med professionel- le telegrafister. Den sender, han normalt anvendte, arbejdede på lysnet med en udgangseffekt på 2-5 watt. Han valgte en lysnetsender, da han ikke ville slæbe rundt på et større batteri. Nogle gange over- trådte han sine egne sikkerhedsregler, måske p.g.a. af en hasteopgave. Ek- sempelvis gik han nogle få hundrede meter fra sin bopæl og sendte fra nr. 29. En af de første telegrafister, der kom til at arbejde for Lucjan var Alf Gregersen. Han var ansat ved marinen, og han havde i lighed med de andre kontakter Lucjan fik ved søværnet, en morsehastighed på 130 tegn i minuttet eller et godt stykke derover. Gregersen blev afløst i sommeren af 1944 af Svend Gotfred Bjørneboe (født 1916 dæknavn "Bamse"). Under besættelsen havde marinen mange hemmelige sende- og modtagerstationer, som var bemandet med telegrafister. En af stationerne lå i Frederiksholms Kanal, og Lucjan kom der enkelte gange, hvor han mødte de andre telegrafister Egon Hallas og Knud Erichsen. 1942. Svend Gotfred Bjørneboe. Sendestederne "Felicia" disponerede over flere sendesteder primært i Gentof- te kommune. Nogle steder blev brugt en del gange og andre kun en enkelt gang. Radiostationerne arbejdede kun på vek- selstrøm, og derfor var der store områder i selve København med jævnstrøm, hvor udstyret ikke kunne bruges. Flere gange sendte man fra Hylde- gaardsvej 22 i Ordrup. Skolepedel Kaj Jensen, der havde lært Lucjan at kende via Lo- nes svigerin- de Bozena, sørgede for sendingen på skolens loft kunne foregå uden for- styrrelser.