Dines Bogø: Dræbt af Gestapo?

42 Der var stor kontakt mellem de forskellige landes efterret- ningstjenester. Danske oplysninger gik til svenskerne, eng- lænderne (både SIS og SOE), amerikanerne - og også til ty- skerne. Polakkerne fik også del i de danske efterretninger. Ligesom hjemme i Danmark betalte polakkerne med våben og elektro- nik for oplysninger. Det polske paskontor Her i dette miljø befinder Lone sig nu. Lucjan besøger hende og sine polske overordnede i august. Nu har Lone fået arbejde på en af de polske konsulære af- delinger, den på Valhallavägen, hvor også paskontoret ligger. Lone kender mange i Stockholm. En af dem er Svenn See- husen fra KU, han er nu i Kontaktudvalget. Til ham fortæller Lone at hun arbejder som fotograf på det polske konsulat. Hun er jo udlært fotograf. Til sin mor skriver hun at hun er oversætter - det er helt forbavsende så godt jeg skriver polsk når det kommer til styk- ket. Jeg vil bede dig af alle slags grunde beholde det for dig selv. Men til sin bror Knud i Finland skriver hun, at hun har et arbejde - fulgt af nogle overstregninger. Holder man det tynde papir op mod lyset kan man se at der under x'erne står à la Mukke . Mukke er familiens kælenavn på mellembroderen Jørgen, som var konsul i Danzig. Der producerede han blandt andet en række falske pas som han sendte op til Lone i Kø- benhavn. (På dette tidspunkt sidder Jørgen imidlertid i Kz- lejren Flossenburg). Så Lone laver formodentlig falske pas og andre identitetspapi- rer for polakkerne. Hun får 372 kr. om kroner i måneden. En gang i efteråret 1944, i sidste halvdel af september eller i oktober, dukker Lucjan op igen. På dette tidspunkt er Lone gået i gang med helt andre ting og i dybeste hemmelighed. Vilhelm Leifer Lone og Lucjan har et par gamle venner i Stockholm. I løbet af efteråret begynder Lone et tæt samarbejde med dem. Det er Vilhelm Leifer og Knud Broch. Begge var særdeles godt be- gavede, de havde ualmindelig stor og bred erfaring, de var kreative og havde visioner samt et patos for retfærdighed. Leifer, der jo var ven med Rediger og havde været med po- lakkerne fra begyndelsen (omtalt side 8) fik ofte besøg af Lucjan på sit kontor i København. Lucjan smuttede bare ind bag det store tæppe der hang foran Leifers kontor, bankede stille på og gik ind. Leifer havde også hjulpet Lones bror og svigerinde med besværlige viseringer i 1943, og han kendte Lone udmærket. Han arbejdede for SIS sammen med polak- kerne, og af og til også for SOE. Knud Broch Broch havde før krigen arbejdet med flygtningehjælp for Rø- de Kors i Danmark og udenlands for Folkeforbundet. Efter den 9. april 1940 var han blandt andet tilknyttet Marinens ef- terretningstjeneste. En gang havde han rapporteret til general Gørtz, at de yngre officerer generelt var utilfredse med ham på grund af den danske hærs passive holdning til tyskerne. Denne ærlige kritik blev indledningen til en systematisk bagvaskelse af Broch. Den kulminerede med nazistanklager og likvideringsforsøg mod ham under krigen. Finn Henriksen Broch og Leifer har været flygtninge i Sverige siden begyn- delsen af året. De samarbejder med ingeniør Finn Henriksen fra Kähler i Næstved. Han var kommet til Sverige i slutningen af august 1944. Efter at have gemt sig på en fødeklinik i Kø- benhavn sammen med sine to veninder, flygtede de til Sveri- ge. Den ene kvinde var hans kæreste, som han giftede sig med netop dette efterår i Stockholm. Den anden var Maja Matjeka, direktrice i modeafdelingen i Magasin.