Dines Bogø: Dræbt af Gestapo?

52 At tyskerne generelt nærede mistro til det danske politi, vidste man efter adskillige klager fra tyskerne over politifolkenes manglende evner til at finde sabotører. Tyskerne vidste også, at mange politifolk direkte samarbejdede med modstands- grupper. Nogle af informationerne fra Dagmarhus brugte modstands- bevægelsen, men af hensyn til kilden undlod man i flere til- fælde at benytte oplysningerne. Ledende politifolk på Politigården blev orienteret om, at akti- onen "Operation Möwe" mod politiet ville foregå den 19. sep- tember 1944 og på dagen et stykke tid før kl. 11.00, kendte man det nøjagtige tidspunkt for angrebet. HIPO og flere afdelinger af tysk sikkerhedspoliti flyttede ind på Politigården i København efter 19. september 1944. Umiddelbart efter tyskernes aktion mod politiet sørgede Luc- jan for, at dr. Hans Oscar Rudolf Wäsches sekretær fru Edith Karen Siegfried, der havde arbejdet på Dagmarhus et år, blev bragt i sikkerhed i Sverige. Det var "Olaf", der efter aftale med Lucjan, ledsagede hende til Sverige. Alarm uden grund Kaj Jensen var som kurér i Sverige i oktober 1944, men hans tilbagerejse trak ud. I Danmark troede Elise Frederiksen og snedkermester Lothar Hoffmann, at der kunne være tilstødt Kaj Jensen noget, og at Lucjan derfor var i fare. Ifølge Kaj Jensen var han en af de meget få, der kendte Luc- jans rigtige adresse på Hans Jensens Vej. Elise Frederiksen og Hoffmann måtte derfor advare Lucjan via en af kontaktadres- serne. Uden kontakt med Lucjan Maslocha I oktober 1944 konstaterede man i Stockholm, at der ikke me- re kom post fra Lucjan Maslocha i Danmark. I første omgang troede man, at en enkelt forsendelse var gået tabt. Man fryg- tede, at der var tilstødt Lucjan noget, men radioforbindelsen fra København var stadig intakt. Flere kontaktfolk fra Stockholm blev sendt til København, men de kendte ikke Lucjan opholdssted i Hellerup. Via Ler- ches kolonialhandel, kontaktstederne i Nyhavn og "Den gule æske", fik man imidlertid kontakt med ham. I Stockholm havde man erfaret, at flere af hans forsendelser var afleveret videre til Malmø, men at de var opsnappet mel- lem Malmø og Stockholm. Det var ikke tyske agenter, der havde fået fat i dem, men andre danske grupper i Sverige, der også var interesseret i at kunne fremvise efterretningsresulta- ter over for London. Trussel eller advarsel Lucjan blev kontaktet af en kvinde og en mand fra organisati- onen, der på en særdeles truende måde sagde til ham, at hvis han ikke stoppede kontakten til eksilregeringen i London via Stockholm, "så vil der blive sørget for, at han bliver stoppet". I december var der flere fra gruppen, bl.a. Kaj Jensen, "Olaf" og "Hanne Møller", der føler at jorden brændte under dem, og de tog til Sverige, hvor de forblev indtil befrielsen. "Hanne Møller" blev dog nærmest direkte beordret til Sverige af Holger Danske, da flere HD-ledere var betænkelige ved et samarbejde hun efter aftale med Lucjan havde haft med vær- nemageren Wagga-Andersen. "Hanne Møller" fik også efter befrielsen en del ubehagelig- heder, fordi der i en avis blev skrevet, at hun havde samarbej- det med tyskerne.