Dines Bogø: Dræbt af Gestapo?

6 Danmark og 2. verdenskrig Danmarks besættelse (1940 - 1945) blev efterhånden mere og mere rå og barsk. Modstandsbevægelsen havde fået regerin- gen til at gå af 29. august 1943, og tyskerne havde 19. sep- tember 1944 arresteret store dele af politiet og sendt mange af dem til koncentrationslejr i Tyskland. Resten var "gået under jorden", hvor de fleste havde tilsluttet sig modstandsbevægel- sen, hvis de ikke var det i forvejen. Tiden herefter blev præget af lovløshed og stor usikkerhed i befolkningen. Kampen mellem modstandsbevægelsen og ty- skerne med deres danske medhjælpere blev mere intens og mere brutal. Tyskerne oprettede et dansk korps, HIPO, der var forkortelsen for HIlfs POlizei. HIPO skulle hjælpe med at opretholde ro og orden, og medlemmerne optrådte ofte som en meget brutal politimyndighed, hvis primære opgave blev at nedkæmpe modstandsbevægelsen. Hos tyskerne var der direkte ansat danske både til alminde- ligt forekommende arbejde, men også som civile politifolk i tysk politi og i GESTAPO (GEheime STAats POlizei – en underafdeling af Sicherheitspolizei). Mange af disse danske arbejdede både som tolke, chauffører, forhørsfolk og som del- tagere i modsabotage - ødelæggelse af dansk ejendom - som gengældelse for sabotagehandlinger fra danske modstands- folk. Tysk antisabotage blev kendt under begrebet "Schal- burgtage". HIPO og GESTAPO var skyld i, at mange modstandsfolk blev fanget og ofte efter såkaldt "skærpet forhør" sendt i kon- centrationslejr, dødsdømt eller direkte skudt som hævn for modstandsbevægelsens likvideringer af stikkere. Modstands- bevægelsen havde erklæret HIPO krig, og tyskernes værste medhjælpere blev likvideret, hvis man kunne finde frem til dem. I Danmark virkede også en polsk-engelsk efterretningstjene- ste tildels med herboende polakker. Den danske leder af orga- nisationen var en overgang Lucjan Maslocha, der bl.a. via sin senere hustru Lone Mogensen havde fået mange kontakter i Danmark. Mange artikler og bøger beskæftiger sig med Lone og Luc- jans skæbne. Ofte er der et vist sammenfald i beretningerne, da avisomtaler fra sommeren 1945 flere gange er brugt som kildemateriale. Aktionen mod dem var en af mange rettet mod modstandsbe- vægelsen, og på visse punkter er der ligheder med andre om- talte og kendte aktioner. Eksempler herpå er, at aktionen tilsyneladende var rettet mod villaens ejer (som i tilfældet med Jørgen Haagen Schmidt "Ci- tronen" på Jægersborg Allé 184 nogle måneder før) - at det kom til skudveksling - at der senere opstod rygter omkring en evt. stikkerangivelse, og at en dansker på tysk side i aktionen blev anklaget med krav om dødsstraf for at have deltaget. Det specielle er bl.a. at Lone Mogensen (gift Maslocha), der blev skudt i villaen, er den eneste kvinde, der blev begravet blandt 105 mandlige kammerater på den store plads i Minde- lunden. Desuden er Lucjan Maslocha den eneste udenlandske statsborger, der blev begravet i Ryvangen den 29. august 1945. Mange steder i Danmark er der opsat mindesten eller minde- plader på de steder, hvor modstandsfolk omkom. I bogen "Krigens monumenter 1940-1945" af Anders Bjørnvad leder man forgæves efter mindesmærker i Danmark med Lone og Lucjan Maslocha navne uden for Mindelunden i Ryvangen. I Polen blev der for 6 år siden opsat mindetavler i Feltkatedra- lerne i Warszawa og Lódz. En gade i Lódz er opkaldt efter Lone og Lucjan Maslocha og i gaden er der opstillet en min- desten.