Dines Bogø: Dræbt af Gestapo?

61 Den franske altan ud for tegne- stuen på 1. sal, hvor Lucjan hav- de et redningstov. blev afleveret på Shellhuset, hvor det blev lagt i kælderen, og endelig stoppede man ved Politigården, hvor Robert Wehage og Svend Olsen blev indsat i hver sin celle. Svend Olsen blev afhørt på Politigården og senere via Frøs- lev sendt i Kz-lejr. Overvågningen Da Rollkommandoen forlod villaen i Hellerup, blev der 5-6 mand tilbage. De skulle det næste døgn holde vagt i villaen og tilbageholde gæster og aflytte telefonsamtaler. Fru Wehage havde fået lov til at gå ind til børnene, der under hele aktionen havde været alene på deres værelse. Normalt var proceduren den, at man sprængte en villa, hvor man havde antruffet illegale eller fundet et våbendepot. Men åbenbart havde man en idé om, at man ved at holde vagt i vil- laen kunne få flere til at gå i en fælde. Nogle af vagterne fulgte familien, når de bevægede sig rundt i huset. En mand opholdt sig fast i stuetagen i den del af sove- værelset, der havde vinduer både ud mod vejen og indkørslen. Vagterne blev udskiftet ved 17-tiden med personel fra an- dre Gestapoafdelinger bl.a. fra Frihavnen og Dragør. Selv om der var massiv overvågning hele dagen, lykkedes det alligevel Dagmar Wehage at samle en stump mikrofilm op, som tyskerne havde overset. Filmen lå i en lille æske. Hun fik æsken med mikrofilm ned i bunden af en kaffepose, som hun for øjnene af vagten derefter smed i skraldebøtten. Fra dette vindue blev indgangen overvåget konstant af en vagt. Om formiddagen ringede Wehages kollega Hans Mendahl fra kontoret på Gentofte Rådhus. Fru Wehage svarede undvigen- de på hans spørgsmål i telefonen om, hvorfor hendes mand ikke var mødt på arbejde. Dette bevirkede, at Mendahl tog ud til villaen, hvor han blev anholdt. Vagtfolkene i villaen ringede til København og bad om en vogn til afhentning af den anholdte. Under telefonsamtalen blev der udvekslet flere tjeneste- numre, og ved hjælp af disse numre udpegede Mendahl efter besættelsen flere af de folk, der var aktive om formiddagen, da han blev anholdt. Ved aftenstid ringede aktuar Thøger Busk på entrédøren. Busk skulle, som aftalt med Lucjan dagen før, hente guldbar- rer og penge. Fru Wehage åbnede døren og sagde "Hvad vil De?" . Busk fat- tede ikke meningen med det samme og blev stående noget overrasket. Da vagten pludselig råbte "Tysk politi", gik det op for ham, at der var noget galt, og han styrtede af sted. Vagten, der havde lyttet med bag døren, skubbede fru Weha- ge til side og skød efter den flygtende, der dog slap uskadt væk i mørket. Hans cykel og en taske på bagagebæreren blev beslaglagt. Tasken indeholdt ifølge Busk ikke kompromitte- rede papirer, men kun en bankbog, som tyskerne senere i de- res efterforskning interesserede sig meget for.

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=