Dines Bogø: Dræbt af Gestapo?

72 Ryvangen. Maj - juli 1945 Lige efter befrielsen henvendte repræsentanter fra mod- standsgruppen Holger Danske sig hos kommandanten på Svanemøllens Kaserne. Tyskerne havde siden 29. august 1943 disponeret over hele det store øvelsesområde og Ingeni- ørkasernen i lighed med den besættelse, der havde fundet sted af andre danske militæranlæg. Holger Danske var ellers udset til, hvis nødvendigt, at storme kasernen med den store veludrustede tyske styrke. Der blev aftalt en fredelig overgivelse, og tyskerne forlod kaserneom- rådet under opsyn af nogle få Holger Danske folk på et aftalt klokkeslæt. Det hele foregik uden episoder. En menig tysk soldat viser Holger Dan- ske-folk, hvor ligene var blevet begravet. Modstandsbevægelsen havde vidst de sidste måneder, at ty- skerne havde foretaget henrettelser på kasernens område. En menig tysk soldat tilbød at vise, hvor gravene lå. Han udpe- gede et område i den nordligste del af øvelsesterrænet helt oppe mod Tuborgvej. Et område, der var lukket af beplant- ning på 3 sider og kun åbent mod syd ind mod det øvrige ter- ræn. Man kunne tydelig se, at der havde været gravet, og mange steder var der anbragt små trækors. Der var også en del mere primitive kors lavet af grene. På korsene var der anført numre op til nr. 137. Ryvangen, maj 1945. Modstandsbevægelsen etableret vagt i området, og senere overtog politiet vagten. Hvem der var begravet i området, vidste man ikke, da man ikke kunne få lister fra tyskerne. Der blev foretaget nogle op- gravninger og det blev konstateret, at der også var tyskere be- gravet i området (bl.a. en marinesoldat, der havde forsøgt at desertere). En del pårørende til de sidst henrettede forlangte, at ligene af deres familiemedlemmer blev gravet op, så de afdøde kunne få en rigtig begravelse. Man fandt også flere lig, da man søgte der, hvor der tilsynela- dende sidst var blevet gravet, men man fandt ikke dem, man i første omgang var blevet bedt om at lede efter. Efter en del overvejelser besluttede myndighederne at stop-