Dines Bogø: Dræbt af Gestapo?

73 pe med de tilfældige opgravninger og i stedet systematisk op- grave hele området. For de nummererede gravsteders vedkommende fandt man li- gene i kister. I kisterne lå der en flaske med navn og afskrift af dødsdommen. Ved de sidste begravelser i 1945 havde tyskerne brugte primitive trækasser, og navn og data manglede. De sidste lig, der var begravet kort tid før befrielsen, lå uden kister og op- lysninger i grupper på 6-7. Flere af ligene var kun gravet ½ m ned. Man opgravede i alt 202 lig (heraf 4 var tyskere) fra midten af maj til 5. juli. Opgravningen blev foretaget af Københavns begravelsesvæsen med hjælp fra militæret. Nogle af de sidste, der blevet gravet op og identificeret (2. juli 1945) var "Citronen" og "Flammen". Alle lig blev anbragt i zinkkister og kørt til Retsmedicinsk In- stitut. Her foretog retsmedicinerne i samarbejde med teknike- re fra Rigspolitiet den endelige identifikation. Alle blev iden- tificeret, men en del med besvær, fordi de papirer man fandt i tøjet ikke i alle tilfælde tilhørte afdøde. Mange blev bragt til deres hjemstavn, men i 106 tilfælde øn- skede de pårørende, at deres afdøde skulle begraves i den mindelund, man havde besluttet, der skulle anlægges i Ry- vangen. Lone og Lucjan Maslocha blev fundet omkring den 25. juni 1945, og Lones familie og Lucjans venner blev kontaktet, så snart man følte sig nogenlunde sikker på identifikationen. Lo- ne lå stadig indsvøbt i det divantæppe, der var taget fra stuen på Hans Jensens Vej. Lucjan var indsvøbt i et tæppe fra gæ- steværelset. I ligsynsrapporterne fra Retsmedicinsk Institut 26. juni 1945 omtales de særdeles kraftige skudlæsioner, som Lone havde fået, men der står intet om gift. Lucjan havde fået kra- niebrud. Der blev ikke foretaget obduktion, hverken af Lone eller Lucjan. Lones moster Ingeborg Lønborg Friis, der var oversygeplejer- ske, blev kaldt til Retsmedicinsk Institut for at identificere Lone. Lucjans blev identificeret af en af sine tidligere medar- bejdere. En medarbejder på Retsmedicinsk Institut antydede til In- geborg Friis, at Lone teoretisk kunne have nået at tage gift, og først derefter have fået de særdeles kraftige skudlæsioner i benene og i underlivet. Måske er udtalelsen faldet på en fore- spørgsel, men beretningen om giftampullen blev næsten til en kendsgerning i artikler mange år efter. Ingeborg Friis fortalte sin søster, Lones mor Louise Mogen- sen, om resultatet af identifikationen, og moderen begyndte nu at tvivle på, at Lone nåede at tage gift. Louise Mogensen havde tidligere fortalt om giften til en bekendt, der omtaler det i flere artikler, senest i bladet Pigtråd i 1956. Thøger Busk skrev også om giftpillen, men i en senere artikel nævner han, at Lone ikke nåede at tage sin pille. De døde, som senere skulle begraves i den nyanlagte minde- lund, blev ført fra Retsmedicinsk Institut til kapeller på Bispe- bjerg- og Vestre kirkegård i København eller som her til Holmens Kirke. Lone og Lucjans kister blev ført til et kapel på Vestre Kirke- gård.