Dines Bogø: Dræbt af Gestapo?

85 Politiet afhørte Bøger Eugeniusz S. Kruszewski skriver i 1988 en bog om organisa- tionen Felicia, og året efter skriver museumsinspektør George Nellemann bogen "For Danmarks Frihed og Polens ære". Begge bøger beskriver den polsk-engelske organisations ar- bejde i og uden for Danmark. Kruszewski fokuserer på den polske side, og Nellemann har interviewet mange både danske og polske, der var aktive under besættelsen. I Nellemanns bog er der også et større kapitel om resultatet af efterretningsarbejdet. Det bygger primært på det store ma- teriale Thøger Busk havde gemt og stillet til rådighed for forskning. Politiet afhører Efter befrielsen begyndte politiet på det store arbejde med at indsamle materiale til det kommende retsopgør. En del mate- riale var indsamlet i den illegale tid. Der skulle indsamles materiale om tyskere, der havde handlet ekstraordinært tjenstivrige. Der var danskere, der havde arbejde for tyskerne og mange kategorier lige fra kontormedhjælpere til særdeles aktive i samarbejdet med det tyske politi. Stikkernes sager skulle behandles og ligeledes de mangear- tede værnemagersager. Sagerne mod dem, der efter dansk op- fordring havde meldt sig til kamp på Østfronten mod bolsje- vikkerne, er et specielt kapitel i dansk retshistorie. Hertil kom hele opgøret med politikere og embedsmænd. Havde de optrådt "korrekt" eller været for ivrige efter at udfø- re tyske ordre eller dyrke selskabeligt samvær o.s.v. Arkivmateriale Politiet foretog en del afhøringer af familien Wehage for at få klarlagt så meget af hændelsesforløbet som muligt. Hvorfor kom Rollkommandoen, hvad foretog de sig og kunne nogle af deltagerne udpeges? Politiet afhørte de danske medlemmer af Rollkommandoen, som var blevet angivet af hinanden eller udpeget af vidner. I forbindelse med aktionen på Hans Jensens Vej 44 blev der kun rejst sigtelse mod bogtrykker Arno O. Hammeken. Punkt 44. Uddrag af Højesterets dom 18. maj 1949. Hammeken var anklaget for at havde anholdt Svend Olsen, Robert og Dagmar Wehage, samt for at have skudt Lone Maslcoha og såret Lucjan Maslocha. Åbenbart mente Højesteret, at fru Dagmar Wehages husar- rest skal betragtes som en anholdelse. Højesteret fandt det IKKE bevist, at Hammeken havde skudt på Lone og Lucjan Maslocha, og han blev frikendt for dette punkt. Højesteret havde dog bemærket, at Rigspolitiets undersøgelser viste, at det var afgivet over 50 skud ind i væ- relset og 3-4 skud ud af værelset.