Hildegard - Deutsch

98 Af og til kom der nogle mandlige instruktører, men som regel var det kvinder, der un- derviste os. Det, jeg vil fortælle dig om, var noget, der kunne have sendt mig i arbejdslejr eller noget andet ubehageligt. Hele vores afdeling fra Schippenbeil skulle deltage i et stævne sam- men med flere omliggende byer. Vi var indkvarteret i nogle store barakker. Lederne havde deres egne værelser i en ba- rak. Vi stod op kl. 6, så morgengymnastik i fri luft, så lavede vi mad og fik en times undervisning i BDM-idelogi. Vi øvede terrænløb, natorientering, samaritertjeneste og der var ofte også afsat flere timer til husgerning, herunder madlavning, syltning og bag- ning. Vi skulle lære at lave mad i store portioner til mange mennesker. De ældre ledere havde flere privilegier. De måtte ryge, de måtte være længere tid oppe om aftenen. De havde også mulighed for at vælge en slags kammerpige, der skulle hjælpe med tøjvask, strygning og personlige indkøb. Dengang tænkte jeg ikke over det lidt besynderlige, sådan var det bare. Opgaven med at være ”kammerpige” gik på skift. Jeg skulle være hos en pige på omkring 25 år. Hun hed Zelda og hendes far havde et større gods uden for en by, der hed Bartenstein.