Dines Bogø: Likvidering eller selvmord?
25 Kontakter Carl Mogensen var en venlig og hjælpsom mand. I kraft af sin udadvendte facon fik han mange kontakter. Kontakterne var som nævnt inden for bokseverdenen og derfra videre til den øvrige sportsverden. Desuden bragte hans medlemskab af Eventyrernes Klub mange nye kon- takter. Hans forbindelse til Fremmedlegionen, kongelige kredse sammen med hans kontakter i erhvervslivet medvirkede også til, at det blev til en meget bred kontaktflade. Han havde også flere gode kontakter inden for pengein- stitutverdenen. Han bibeholdt altid sine kontakter til en bank eller sparekasse, hvor han havde været kunde, selv om han flyttede. F.eks. brugte han Den Sjællandske Bondestands Spare- kasse, da han flyttede til København. Senere var Privat- banken den foretrukne bank. Hans hovedbankforbindelse blev til sidst Den Danske Landmandsbank på Kgs. Ny- torv. Men som privatpersonen var Carl Mogensen tilbagehol- dende. Ingen vidste rigtig noget om hans familie eller hans damebekendtskaber. Man vidste faktisk kun, at han var født i Randers. Periodevis blev han set på restaurati- oner og cafeer i selskab med forskellige damer. Platonisk veninde I mange år blev han ledsaget af den lidt ældre overassi- stent ved KTAS frk. Ebba Pavlsen Riesel (1889-1965). Han omtalte hende som "min platoniske veninde", men om Ebba Riesel selv betragtede sig som sådan vides ik- ke. Men hun støttede ham på mange måder gennem alle årene. Frk. Ebba Riesel var uddannet som stenograf i 1920, overassistent i KTAS og ansat i Driftsafdelingens sekre- tariat. Hun boede ca. 12 år i Nørregade, men fra 1933 til sin død boede hun i Arresøgade på Nørrebro. Det var ikke Carl Mogensens to søstre i København, der stod for alt det praktiske ved hans bisættelse i 1946. Det hele blev ordnet af Ebba Riesel. Johanne Margrethe Mogensen (1886-1957). Carl Mo- gensens ældste søster boede i Klampenborg. Hun var den første i familien, der blev underrettet om hans død. Hun var bestyrer i en forretning ved Klampenborg Stati- on. Meget tæt ved forretningen disponerede transport- gruppen ”Lysglimt” over et lokale, hvor flygtninge kun- ne opholde sig inden overfart. (Foto i privateje).
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=