Dines Bogø: Likvidering eller selvmord?
30 Nogle af vennerne sagde til ham, at han jo lige så godt kunne handle med tyskerne. På den måde fik han varer til danskerne, som så ikke kom tyskerne til gode! Carl Mogensen var i forvejen kendt i tyske kredse via sit engagement i forbindelse med afvikling af sportsarran- gementer. Naturligvis spurgte tyskerne Carl Mogensen om han ikke kunne hjælpe til gavn for det dansk-tyske forhold. Carl Mogensen blev fra 1942 til starten af 1944 tilknyttet en Abwehr-agent som Vertrauensmann (spion) og me- ningen var, at han skulle komme med oplysninger pri- mært af handelsmæssigt karakter. Kunne Carl Mogensen også skaffe andre oplysninger, ville det have interesse for tyskerne. Abwehr disponerede bl.a. over Hotel Cosmopolite i St. Kongensgade. (Postkort fra halvtresserne). Under besættelsen var Carl Mogensen en del gange i Sverige og tyskerne havde en forventning om, at han ud over at forhandle med svenske forretningsforbindelser desuden hjembragte værdifulde oplysninger til dem. Carl Mogensen kom ret tidligt i kontakt med kriminalrat Hans Hermansen, der henviste ham til abwehragent ma- jor Bruno Christoph Ingwer Boysen (dæknavn "Busse"). Boysen havde en årrække drevet handelsspionage i Danmark via en importforretning. Kriminalrat Hans Hermannsen. (Foto via Landesarchiv Schleswig-Holstein).
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=