Dines Bogø: Likvidering eller selvmord?

37 2: Der skulle etableres flere såkaldte "sikre ruter" mellem Danmark og Sverige. Tyskerne skulle have lov til at be- nytte disse ruter og sende personer og gods over Øre- sund. Danske kontakter i Sverige skulle være behjælpe- lige med det videre praktiske. Som modydelse kunne der sendes våben fra Sverige til Danmark. Det skulle dog garanteres, at disse våben ikke blev tildelt kæmpende grupper i Danmark, der kunne bruge våbnene mod tyskerne. Våbnene skulle lægges i depoter og først bruges til sikring af ro orden efter krigen evt. til brug ved modstand mod kommunistisk overfald eller invasion. Rent praktisk skulle transporterne foregå på den måde, at man fandt en passende transportorganisation man kunne stole på, og som ikke var kommunistisk infiltreret. Lys- glimt-gruppen blev valgt. Den tyske Krigsmarine og Gestapos Grenzpolizei skulle orienteres om tidspunkter for transport via "de sikre ru- ter". I praksis lod Krigsmarinen sine fartøjer patruljere i den modsatte ende af Øresund i forhold til "den illegale sikre transport". "De sikre transportruter" skulle bemandes med dansk personel, men der skulle være en tysk kontrollant med transporterne. Kontrollanten var ofte en dansk tolk ansat hos Gestapo. Det danske personel på skibene måtte ikke blande sig i, hvad tyskerne transporterede i kasserne (guldbarrer, smykker, falske pundsedler) til Sverige, og de måtte heller ikke kende identiteten på personerne, der blev sejlet frem og tilbage. Så få danske og tyske personer som muligt skulle kende noget til aftalen, og udadtil skulle det se ud som ”almin- Allerede den 9. april 1940 rykkede Den Tyske Værne- magt ind på Hotel d’Angleterre. (Foto i privatarkiv). delige” illegale transporter, der bare var ledet af så dyg- tige folk, at transporterne aldrig blev taget. Selvfølgelig kan en sådan aftale ikke holdes 100 % hem-