Dines Bogø: Likvidering eller selvmord?

74 Nye anklager Nervøsitet Carl Mogensen havde været anholdt af dansk politi i au- gust 1945 og igen den 6. september 1945. Sigtet for at have handlet med tyskerne via Det tyske Handelskam- mer. Efter afhøring på Politigården blev han løsladt. Carl Mogensen havde på vegne af modstandsfolkene på Klithotellet sendt en hilsen til Kong Chr. X. Da takkete- legrammet indløb, var Carl Mogensen tilbage i Køben- havn. Selv om alle anklager for værnemageri var frafaldet blev Carl Mogensen alligevel stadig mere og mere nervøs. Ud over konsultationer flere gange om måneden hos sin gamle kammerat læge Niels Fiil fra Lysglimt opsøgte Carl Mogensen endnu en læge på grund af dårlige ner- ver. Lægerne mente, at Carl Mogensen led at "Depressio mentis" middelsvær depression. Carl Mogensen havde skrevet til en nær ven, at hvis/når han begik selvmord, måtte selvmordet ikke omtales i aviserne, og bisættelsen skulle foregå i dybeste stilhed. Han beskriver også i brevet, hvordan firmaet skal af- vikles og hvem der skal arve. Sekretæren havde fået en lille pistol, som hun skulle sør- ge for altid lå i en bestemt skuffe i et skrivebord i konto- ret. Den skulle hun give ham, hvis politiet kom, og han ikke selv kunne nå at få fat i sin egen revolver. Carl Mogensen ville gerne have, at sekretæren også kunne skyde, så der blev øvet på kontoret og dørkarmene bar ty- deligt præg af forsøgene. Tale om selvmord Den 4. februar 1946 gav Carl Mogensen et brev til ven- nen Erik Vogt. Brevet måtte først åbnes i tilfælde af Carl Mogensens død. Indholdet var en blanding af testamente og oplysnin- ger om forskellige kontakter før og under krigen, der misforstået havde bragt Carl Mogensen i miskredit. Carl Mogensen omtalte ligeledes, hvordan hans importfirma skulle drives videre. Hvorfor sagde Carl Mogensen også i februar og marts 1946 til venner og bekendte, at han ville begå selvmord, når politiet kom efter ham? Sidste udlandsrejse Carl Mogensens sidste udlandsrejse var med fly til Eng- land i slutningen af februar 1946. I London fik han bl.a. tilsagn om, at han kunne flytte sit agentur til Casablanca i Nordafrika. Mange forberedelser til rejsen var gjort. Sekretæren Birgitte havde sagt ja til at tage med.