Dines Bogø: Likvidering eller selvmord?

86 Jacobsen har været på Mogensens kontor, men normalt holdt man møderne ude i byen. Min opfattelse er, at Carl Mogensen hjalp kontorchef Jacobsen med at fragte klæ- destof fra Sverige til Danmark. English House manglede som regel ikke stof under besættelsen. Klædestoffet blev leveret med "dobbeltruterne" i kasser mærket Fragile. De blev bragt til en skræddermester på Nørrevold meget tæt ved English House. Mogensens samarbejde med bogtrykker Robert Magnus- sen i Korsgade er mere uklart. Magnussen har selv op- lyst, at Mogensen i en periode tit kom i trykkeriet, og en medhjælper i trykkeriet har ligeledes fortalt det samme. Der findes ikke nogen oplysninger om, at Mogensen skulle være involveret i trykning af illegale blade, men forbindelsen til bogtrykker "Rob" har sikkert udelukken- de været i forbindelse med fremstilling af falske papirer f.eks. tyske formularer, der kunne bruges til rekvirering fra tyske lagre. Om Carl Mogensens samarbejde med "Iglen" findes der kun begrænsede skriftlige og mundtlige oplysninger. Her er et af ”Iglens” tilholdssteder på Frederiksberg. Min opfattelse er, at "Iglen" fik en stor ekstraindtægt ved at optræde som mellemmand, når der skulle udveksles oplysninger. "Iglen" havde en vigtig rolle i forbindelse med "dobbelt- ruterne". Han udnyttede sin viden i stor udstrækning ved at sælge oplysninger. "Iglen" holdt kun i begrænset om- fang møde med sine kontakter. Han havde folk, der for- midlede hans budskaber. De folk var i forvejen kurerer, og derfor undrede ingen sig over deres tilstedeværelse forskellige steder. Måske vil der ved en anden lejlighed blive skrevet noget mere om "Iglen"! Hvis den franske kode, som Mogensen videregav til ty- skerne i 1940, havde været ægte, så ville Mogensen næppe være sluppet godt fra at videregive den til tysker- ne. Carl Mogensen var nervøs for den sag, fordi hans franske kontakt, der kendte detaljerne, var død. Hvorfor døde Carl Mogensen Hans venner og bekendte gav oprigtigt udtryk for, at det var et savn, da han døde i april 1946. Carl Mogensen havde været nervøs og tingene udviklede sig ikke, som han gerne kunne ønske sig det. Han nærede en sand rædsel for at blive spærret inde og presset lå der hele tiden, også efter besættelsen. Han var nervøs for, hvad der kunne dukke op i efterladte papirer, og han vidste, at han ikke kunne forvente støtte "oppe- fra" i forbindelse med sin rolle i d'Angleterreaftalen. Det var ikke uden grund, han i breve skrev, at han måske ville blive tvunget til at begå selvmord. Hvis han blev anklaget for samarbejde med Gestapo, kunne han f.eks. ikke bare sige: "Det er rigtigt, men det var efter aftale med statsministerens nærmeste betroede