Badegæster i løkken

56 Den unge overretssagførerfrue i Oden- se glemte ikke sit kurophold i Løkken, som havde forbedret hendes helbred. Den tid stod for hende som noget af det dejlig- ste, hun havde oplevet som barn, og hun ønskede derfor også, at hendes børn skul- le opleve det samme. Ingeborg overtalte derfor sin mand til at holde ferie i Løk- ken i 1910. De indlogerede sig privat hos fisker Ernst Boye, Søndergade 20 A, hvor Kodahls Bageri findes i dag. Familien Rasmussen vendte tilbage til Løkken næste sommer og fortsatte med at holde ferie i Løkken år efter år; de første år boede de hos Ernst Boye. Halvdelen af Boyes hus var en slikbutik, og resten af huset var privatbolig. Stuerne var små - i spisestuen var der et bord og seks stole og i dagligstuen en sofa, lænestole og nogle få andre møbler. Derudover var der to so- veværelser og køkken plus gæsteværelse på loftet. Efterhånden fik ægteparret Rasmussen fire børn, som også var med på ferierne sammen med barnepige, stuepige og kok- kepige, så det var en kæmpemæssig ud- fordring at få alt og alle fragtet fra Odense til Løkken. De første år rejste familien med tog fra Odense til Hjørring og så med post- vognen til Løkken. Da jernbanen Hjør- ring–Aabybro blev åbnet i 1913, kunne de tage toget helt fra Odense til Løkken. Bedstemor, Catharine Madsen fra Sla- gelse, var også med på ferierne i Løkken tillige med Ingeborgs yngste bror, Holger, som var maskinist. Han traskede altid rundt for sig selv og elskede at fotogra- fere, så nogle af billederne i denne historie skyldes ham. Holger lå ofte i klitterne og studerede de badende og andre folk gen- nem en kraftig søkikkert. Ingeborgs ældre søster, Helvig, og hen- des mand, kaptajn Johan Christian Fre- derik Overbeck Petersen, som var vokset op på Børglum Kloster, hvor hans far var godsforvalter, kom og besøgte familien Rasmussen i 1912 sammen med døtrene Putte og Pip. Magna skriver: »Vi stod og ventede spændt på dem ved diligencens (postvognens) stoppested. Endelig svin- gede hestene rundt om hjørnet i en sky af støv, og hvem rejste sig henrykt op mel- lem alle kufferterne på taget? Pip! Da jeg spurgte hende, hvorledes i alverden hun havde fået lov til det - det var der ellers ingen, der måtte - svarede hun grinende: »Først bad jeg pænt om lov, og da det blev afslået, begyndte jeg at prutte! Det kan jeg gøre når som helst, det passer mig, og da luften i den indelukkede vogn var blevet Simon Jacobsen Ingeborg Rasmussen med sønnen Erik i en kurvefletstol på stranden i Løkken 1911. (Foto: Historisk Arkiv Hjørring).