Badegæster i løkken

61 Badegæster i Løkken gennem 100 år der kendte hinanden. Somme tider gik vi på den anden side af sømærket til en sandgrav, hvor vi kunne springe ud i luf- ten højt oppe fra klitterne og glide lige ned i det dybe sand uden at slå os, og somme tider ramte vi en hugorm, der intetanende lå og solede sig, men den huggede os al- drig, den bugtede sig bare af sted i vild fart og forsvandt i marehalmen.« »Når vi havde været i vandet, løb vi væddeløb hen ad stranden eller dansede mærkelige danse eller spillede boccia eller spiste nybagte wienerbrød, som mor kom med i store poser og delte ud. Somme ti- der gik vi ind i landet til Børglum Kloster eller langs stranden til Rubjerg Fyr og klatrede op i tårnet. Det er vel styrtet i ha- vet ligesom villaerne i Lønstrup, hvor de kendte folk boede, og tilbage var kun et lille fiskerleje, hvor man kunne sejle med strandsejler i strandkanten uden at genere de badende.« Magna skrev videre: »Vi gik selvfølgelig også ud til Furreby og besøgte familien Boye, og jeg må sige, at Ernst havde fået noget ud af sin mark. Nu stod stråene tæt sammen og bølgede i vinden, og til næste år, sagde han, ville han i gang med at bear- bejde og kultivere et stykke jord. Dér gro- ede lyngen tæt og kraftig, så det ville blive et hårdt arbejde med håndkraft at fjerne det tykke lag al, som overfladen bestod af, og nå ned til den sandblandede jord, hvor han kunne så korn.« »Fiskerne, som næsten dagligt stod an- sigt til ansigt med døden, var meget religi- øse, og folk har et mærkeligt instinkt, der finder fornøjelse i at blive skældt ud på en overdreven måde, derfor er helvedespræ- dikanter så populære. Hvis vækkelses- prædikanten ovenikøbet så godt ud som ham i de år, jeg her taler om, flokkedes især kvinderne om ham. Fru Boye overværede alle hans møder, og hun var sprængfyldt med nyheder, når hun vendte tilbage. En dag var hun særligt ophidset, og hendes øjne strålede med en nærmest feberagtig glans. Der var trådt en ugift kvinde frem foran alteret og havde bekendt »at hun skulle ha’ en bette.« Det var en katastrofe dengang. Således lærte jeg, at den største fryd her i verden er glæden over andres genvordigheder.« »Denne prædikant døbte sine tilhæn- gere i Furreby Bæk, og disse begivenheder samlede massevis af tilskuere, der betrag- tede det som alletiders forestilling. En ef- ter en vadede disse tykke fiskerkoner iført en slags hvid chemise eller natkjole ud i bækken, hvor manden stod med opsmø- gede bukseben parat til at øse vand over hovedet på dem eller somme tider skubbe dem længere ud, hvor der var meget dybt, og dyppe dem helt under vandoverfladen, så de gispende og stønnende dukkede op så pjaskvåde, at natkjolen klæbede til kroppen. Hele tiden messede han salvel- sesfulde ord med høj røst, og det rørte ham ikke, at kvinderne sneg sig bort med bøjede hoveder under tilskuernes rungen- de latterbrøl og frække tilråb.« Strandsejler på Løkken Strand i 1920’erne. (Privatfoto).