Badegæster i løkken

64 Simon Jacobsen set stærkt. Badegæster og turister, der i tidligere år kun mødte dansk høflighed og imødekommenhed, klager meget over den behandling, der er blevet dem til del. Når en tysker satte sig ned ved stranden i nærheden af en dansk familie, rejste den- ne sig straks og forlod sin plads. Så snart en tysker præsenterede sig for danskere, vendte disse ham ryggen. Ved middags- bordet er det hændt, at en dansker ikke gav de fade, han skulle sende videre, til en tysker, men stillede dem foran sig på bor- det. De for nylig i Slesvig indførte skarpere regeringsforholdsregler imod danske agi- tatorer har i Danmark fremkaldt en stærk forbitrelse, som de tyske badegæster nu må lide under. I alt fald vil det tyskerhad, som nu udvikler sig i Danmark, bidrage til, at tyske badegæster i fremtiden ikke vil udsætte sig for en så uvenlig behandling og blive borte fra landet Danmark«. Selv under 2. verdenskrig rejste Grethe til Danmark; det beviser et pas udstedt af Deutsches Reich for tre personer den 30. juni 1942, hvori det er noteret: »Gennem for- midling af Wohlfahrtsdienst Nordschleswig den 19. maj 1944 forlod mor og børn landet den 30. juni 1944 på et kollektivt pas.« Sand- synligvis rejste de kun til Odense og besøgte Grethes mor Ingeborg, da der var tyske sol- dater overalt i Løkken og store områder af klitterne var afspærret med pigtråd og mi- neret med nedgravede landminer. Willy Karl Richter gjorde tjeneste som ingeniør i Luftwaffe under krigen og blev forflyttet til Flensburg-Weiche. I Tyskland kaldte man det flødeskumsfronten, fordi man var så tæt på Danmark og kunne købe nok mad. Familien fulgte efter. I 1946 blev Birthe født, og i 1948 flyttede familien til Hamburg, hvor Willy havde fundet ar- bejde som ingeniør i tobaksindustrien. Villa Solhøj i 1960’erne. Fra venstre: Grethe, ejeren af Solhøj, Kirstine Larsen, Birthe og Ingeborg, som altid elegant med hat, smykker, etc. (Privatfoto).