Badegæster i løkken

65 Badegæster i Løkken gennem 100 år Grethe og hendes tre børn var på be- søg i Danmark få år efter krigen; der fin- des et gammelt dokument, der er udstedt af Military Government for Germany, et midlertidigt rejsedokument i stedet for et pas for tyskere. Hamburg hørte til den »Britiske Besættelseszone«. Tyskland var fra 1945 til 1949 inddelt i fire besættelses- zoner. Bundesrepublik Deutschland blev først etableret i 1949. Dokumentet var udstedt til Grethe In- geborg Richter og tre børn, Inge, Arne og Birthe. Deri er der stempler for afrejse den 24. juli 1949 og tilbagerejse den 16. august 1949. Stempel fra Rigspolitiet, Padborg, grundet besøg. Desuden er der i dette »pas« også et visum for Grethe Richter og tre børn fra 1950. I slutningen af 1950’erne begyndte famili- en igen at tænke på Løkken. Birthe husker: »Min mor så en annonce i avisen, i hvil- ken der blev reklameret for Løkken. Hun fortalte om sine dejlige Løkken-oplevelser. Vi havde ellers altid været ved Østersøen, men da vi hørte om hendes herlige ople- velser, ville vi børn til Løkken. Som sagt så gjort. Mine forældre lejede et lille som- merhus i nærheden af Nybæk i 1960, og så tog vi af sted. Puha, det var en lang tur. Der var kun få motorveje i Tyskland, mens der hverken var motorveje eller omfarts- veje i Danmark. Jeg tror, vi kørte mindst ni timer eller mere. I hvert fald var vi meget udmattede. Jeg husker endnu den gamle landevej, endelig så man de første klitter, så minkfarmene, og så var vi der. Et lille træhus på den bare jord. Huset hed Jan. Det var nyt for mig, at husene havde nav- ne! Forældrene sov i stuen på en sofa, vi børn i bittesmå, smalle køjesenge. Så var der også et lille køkken og et wc.« Birthe fortæller videre: »Jeg er født i 1946 og er efterkrigsbarn. Hjemme i Tyskland kendte vi kun grå og triste forhold, og alle mennesker var mutte. For os børn var Dan- mark det rene paradis: den store kærlige familie i Odense, hyggelige, børnevenlige mennesker, den herlige sandstrand, det fantastiske hav og så naturligvis is og slik, så tit vi ønskede. Det var for os tyske efter- krigsbørn noget ganske særligt. For vores skyld kunne vi tage til Løkken hvert år.« Birthe fortæller fra samme år, 1960: »Min bror Arne, der nu var 19 år, gik til asfaltbal, som der dengang var hvert år i Løkken. Dér lærte han under et bal Else- beth Krog Jensen at kende.« »Da vi så igen i 1961 var i Løkken, mødtes vi igen, og Elsebeth og jeg blev veninder. Vi besøgte skiftevis hinanden ved andre lejligheder som påske, pinse eller jul, og min bror og hans kone har også i de senere år holdt ferie i sommervillaen Hepa, som Elsebeth ejer.« Ingeborg smilede hele livet – her på sin 90 års fødselsdag den 25. juli 1968. (Privatfoto).