Emma Gad

Tilintetgør denne Frygt ved liberalt at indbyde Deres Børns Venner, nårsomhelst de ønsker det, eller rettere sagt, lad Børnene selv indbyde dem og blot underrette Hjemmet derom. Det Hjem, hvor Børnene eller de unge voksne Børn kan samle deres Venner nårsomhelst under en tvangløs Munterhed, der har Livsglæden nemt ved at få Indpas. Og underligt nok er det ofte i meget lidt rige men dannede Hjem, at en sådan Gæstfrihed mod Ungdommen blomstrer frodigst. I stor Tarvelighed synes de Unge at more sig bedst. Forældre gør klogt i at stræbe at gøre sig afholdte af deres Børns Ven- ner, give sig af med dem og tage Del i deres Glæder og Sorger. Det bedste Middel til at være det, man skal for sine Børn, er overhovedet at dele deres Interesser og deres Liv, særlig ved ikke at forlade dem for me- get for at dyrke Adspredelser istedet- for at blive hjemme hos dem i Ro . Men selv om Forholdet er det kær- ligste og bedste, må Forældrene ikke tro, at de ejer deres unge voksne Børns Fortrolighed. I deres Hjerteanlig- gender betror de sig ikke til Forældre- ne men til deres Jævnaldrende. HJEMMET OG SKOLEN Mange Børn kommer i en uheldig Skole, det vil sige en Skole, der ledes i en Ånd, som passer dårligt til det op- voksende Barns Individualitet, og man kan undertiden se et Barn, der i den ene Skole artede sig dårligt, var dovent, forsømmeligt eller genstridigt, blot ved at bytte Skole blive helt med- gørligt og udvikle sig på en anden og heldigere Måde. Naturligvis bør Forældre ikke ved et løst Skøn altid give Eleven Ret over- for Skolen. Tværtimod. Men når Bar- net vedvarende beklager sig og ikke udvikler sig til sin Fordel, bør de i