Emma Gad

tefæller har Børn i Forvejen, og måske får et nyt Kuld sammen, et Tilfælde, der i Nutiden, begrundet på de mange Skilsmisser, ikke er sjældent. Opgaven for en Stedmoder må da være den, al- drig at lade Stedbørnene mærke, at hendes egne Børn står hendes Hjerte nærmest. Det er ikke tilstrækkeligt at lade dem være ens stillede med hendes egne Børn i ydre Henseende; hvis Stedbørnene mærker, at de ikke kan få fat i de små usynlige Hjertets Tråde, der binder Moder til Børn, så trækker de sig ind i sig selv. At sige Sandheden til Børn - den, at en Moder selvfølgelig holder mest af sit eget Afkom, det vil aldrig blive for- stået af dem. Der er da kun det at gøre, at tage dem ind til sit Hjerte, så godt man formår, og gøre sig dobbelt Flid med at forstå det fremmede Barnesind, man selv med velberåd Hu er gået ind på at lede. Børn er uhyre følsomme overfor Kærlighed og fornemmer en- hver Uretfærdighed og Tilsidesættelse dybt. Hvad er mere medynkvækkende end et ulykkeligt Barn! Stedforældre bør da ligesåvel som Forældre, uden at trættes, bestandig prøve hver Fordring, de stiller til Bar- net, på sig selv, idet de tænker over, hvilket Indtryk det vilde have gjort på dem selv, da de var Børn, og hvilke Tanker, det vilde have affødt. De skal føle deres egen Barndom i Hjertet og lade den være Rådgiveren. Børn skal leve og vokse op omgivne af Kærlighed. I dens milde Luft trives og udfoldes de gode Egenskaber og sætter Blomst i det bedste af alt - Til- lid først til Forældrene og dernæst til Medmenneskene.