Emma Gad

menter, som f. Eks. Kunstnere regnes for at være, undertiden med Urette. Hvis man i sin Kreds har kendte Skuespillere og Malere, Digtere og Journalister, bør man fordele dem jævnt over sin Selskabelighed, hvilket dog er nemmere sagt end gjort, da de helst vil sammen. En af Selskabslivets Hovedvanske- ligheder er Overskuddet af Damer, ikke mindst de ældre Tanter, Enkefru- er m. m. Hvorfor har Vorherre skabt så få Mandfolk og tilmed indrettet det således, at disse nødig vil i Selskab, hvorimod alle Damer intet heller vil. Til en vis Grad kan man nok give Her- rerne to Damer, men de fleste Mænd føler sig dog lidt fortrykte ved at være i for stor Minoritet. Det kan derfor foreslås, at man i Huse, hvor Spindesiden er særlig voldsomt repræsenteret i Vennekred- sen, foranstalter en Damemiddag i Ny og Næ i Lighed med Herremiddage. De kan falde overraskende fornøjelige ud, men forhindrer måske ikke, at En- kefruerne og Frøknerne føler sig brøst- holdne, når de hører om Middage i samme Hus, hvor lykkeligere Medsø- stre har været hedt sammen med rigti- ge Mandfolk. Omtal ikke for meget til Deres Be- kendte Selskaber, hvori de ikke har deltaget eller skal deltage. De vil let blive fornærmede, idet de, ofte med Grund, vil antage, at det Selskab, de er bedt med til, er det mindre fine Sæt. Det drejer sig nemlig for de Fleste ikke om, hvorvidt de har moret sig, men om, hvorvidt de har været sam- men med "de Fineste". Det kan her be- mærkes, at der endnu findes nogen Uvilje mod den udenlandske Skik at indbyde nogle få Standspersoner til Middag og et stort Antal Gæster om Aftenen, men at Formen selvfølgelig har sine praktiske Fordele og ikke in- deholder nogen Klassificering af Gæ-