Emma Gad

Indbydelser udstedes på et bestandig tidligere Tidspunkt, undertiden c. 14 Dage før Datoen. Det er på den Måde efterhån- den blevet et rent Bogholderi at holde Rede på Dagenes Anvendelse, og Forglemmelser kan meget let indtræf- fe. Hvis man kommer meget ud, bør man på sit Skrivebord have en Liste over Dagene i Ugen på samme Måde som Teatrenes Repertoirelister. I de fleste Tilfælde udstedes trykte Indbydelseskort, som, om man vil, kan købes færdige til Udfyldning. En skriftlig Indbydelse er i de fleste Tilfælde at foretrække for Telefone- ring. Dels undgås enhver Misforstå- else, når man har Sort på Hvidt at hol- de sig til, dels er det nemmere at finde et Påskud til at svare Nej i et sirligt, beklagende Brev end når man uventet angribes i Flanken ved en Opringning. Det er ikke Alle givet at have det lyns- nare Lyvetalent - man har tværtimod som Regel det barnlige Blik på For- holdet, at man forlanger, Folk skal tro det, man siger. At lyve skriftligt er let- tere, hvis man overhovedet kan bruge så tungt et Ord om de høflige og af Alle vedtagne Påskud, der lyder bedre end det ligefremme: Jeg vil ikke. Men enten De vil eller ikke, opsæt ikke at lade Folk det vide. Hurtighed med Svar er en betydelig Lettelse i Selskabelighedens Besvær. Svar altid omgående. Siger De Nej, da giv ikke mere end een Grund dertil. Flere Årsager indgy- der Mistillid. Har De først sagt Ja, da svigt ikke uden tvingende Nødvendighed. Når det ikke gælder et meget stort Selskab, undgå da helst at benytte trykte Kort, men indbyd hellere gode

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=