Emma Gad

Gåen tilbords Værten meddeler stille, hvilke Da- mer Selskabets Herrer skal have til- bords, medmindre der i Entreen står en Skål med små Sedler, som man holder stærkt Udkig efter, idet man dog kun søger efter sit eget Navn, uden at bry- de sig om de Andres. Der vises kun Glæde, selv om det er en gammel Snerpe man har fået tildelt. Værten må i sådanne Tilfælde afholde sig fra del- tagende og undskyldende Forklarin- ger. Når der gives Signal til at gå til- bords, går Værten i Spidsen med sin Dame, og hjælper, før han sætter sig, de Indtrædende med at finde deres Plads, såfremt ikke denne, hvad der ved store Selskaber er praktisk, er an- givet på det Kort, hvor Herrens Bord- dame stod anført. Gæsternes Plads ved Bordet bør i hvert Fald være angivet ved Kuverten. Husfruen går sidst ind med sin Her- re, hvorefter man sætter sig. Spisebordet og Maden Det vil altid glæde en Værtinde, hvis Nogen blandt Gæsterne udtaler en Ros over Bordets smagfulde Ordning. Der er her Grund til at lægge Vægt på at gøre denne Ordning nogenlunde en- kel og dog festlig uden alle de Kruse- duller af små Glas med Violer, hånd- malede Menuer, Båndsløjfer, Blomster plantede på Knappenåle, samt Serviet- ter som langhalsede Svaner, der er be- tegnende for den næsthedste Smag. Lys og Blomster, Krystal, og - hvis man har det - Sølv er tilstrækkeligt til at gøre selv den enkleste Borddækning elegant. Det må anbefales ikke at pryde Bor- det med Blomster, der har en bedøven- de Duft som f. Eks. Hyacinther og Lil- jer, da Mange får Hovedpine deraf. Er det imidlertid sket, bør man som Gæst