Emma Gad

Hvis De af Naturen er begavet med en særlig udmærket Appetit, må De helst berolige den noget ved de be- skedne hjemlige Kødgryder, inden De går i Selskab, for ikke at falde ud af Ensemblet ved en isoleret Hunger. Serveringen Værtinden bør aldrig med et Ord be- røre Besværet, der er gået forud for det Selskab, der afholdes. Hun må heller ikke virke, som om Opvartningen i mindste Måde bekym- rer hende. Hun opnår ikke det mindste ved at vise sig nervøs. Når en Ret ikke er færdig, kan det ikke nytte, at hun rejser sig og farer ud og veksler bitre Ord med Kogersken, og er der Klud- der og Fejltagelser ved Opvartningen, bøder hverken Bebrejdelser eller straf- fende Blikke derpå, da det i heldigste Tilfælde kun bidrager til at gøre den Skyldige mere forfjamsket, ligesom det giver Gæsterne et ubehageligt Ind- tryk af, at hele Maskineriet virker dår- ligt. Bedst er det at have så rigeligt med øvet Opvartning, som man kan, for ikke at have unødig lange Pavser mel- lem Retterne, og især at have givet fyldestgørende Besked på Forhånd, for at undgå unødig indbyrdes Diskussion mellem de Opvartende. Det må betragtes som heldigst at be- gynde Ombydningen med den Dame, der har Værten tilbords, og når der er to Serveringer, da ved en Dame ved den modsatte Side af Bordet, og de Opvartende bevæger sig tilhøjre, såle- des at Vært og Værtinde tager sidst, hvilken Rækkefølge også følges med de Vine, der ikke står på Bordet, men skænkes omkring. Ved et Middagsselskab lader Gæ- sterne, som de ikke kender Lejetjener- ne, skønt de idelig har set dem under hele Saisonen. Ved et sådant Gensyn