Emma Gad

at sige højt: "Goddag, Smith! Hvordan går det?" og derved antyde, at Smith ikke er Tjener i Huset, er ligeså hjerte- løst overfor Værtens Følelser, som at antyde, at en Sovesofa er en Sovesofa. En af Hovedreglerne ved selskabelig Tone er overhovedet at gå ud fra, at Ens Vært og Værtinde ikke har noget Privatliv, men at alle deres Dage hen- leves i den samme Glans som i den forhåndenværende Time. Uheld ved Opvartningen . Hvis der i et Selskab lyder et Rabal- der af ituslået Glas og Porcelæn fra en tilstødende Stue, må Værtinden, selv om det er ildevarslende, ikke med en Mine lade sig mærke med det, endsige ile ud for at erkyndige sig om, hvad det er. Hun får det tidsnok at vide. Sker et sådant Uheld i hendes umid- delbare Nærhed, må hun, tilsyneladen- de ligegyldig, blot give sine Ordrer an- gående Katastrofens Udslettelse. Værten og Gæsterne må ligeledes lade som ingenting. Når man ved en Middag eller Souper får sin Dragt plettet ved Bordfællers Uagtsomhed, må man beherske sin Ærgrelse og forsikre, at det ikke gør det mindste. Selv om den Opvartende hælder Indholdet af en Sauceskål ned over Ryggen af en Kjole til flere Hundrede Kr., må man smilende beva- re sin Fatning og sige, mod bedre Vi- dende, at det går af. Hvis man som Gæst kommer til at vælte en Rødvinskaraffel ud over Dugen eller ituslår en Glasgenstand, bør man, efter en Undskyldning, gå nogenlunde let hen over Uheldet og ikke udtømme sig i for mange Be- klagelser, der kun gør det vanskeligere for Værtinden at bevare sin ligeglade Mine. Men fremfor alt - har man haft det Uheld at ituslå eller ødelægge noget,