Emma Gad

Hjælp af Mad og Vin at bringe dem i en munter og animeret Stemning og derpå pludselig at forlange af dem, at de skal sidde gravalvorlige og i an- dagtsfuld Tavshed høre på en Stryge- kvartet eller en Duo med så og så mange Satser. Der er naturligvis Kred- se, der er så udpræget musikalske, at Eksperimentet altid vil lykkes, men hvor disse højere Væsener er blandet med lavere Ånder, bør der åbnes disse en Nødhavn i Form af et isoleret og tillukket Værelse, hvor de kan dyrke Samtalens lavere Kunst, og hvor de plejer at more sig ypperligt, hvilket i Parantes bemærket også vil indtræffe, hvor denne Sikkerhedsventil ikke fin- des. Klangen af Musik sammen med Forbudet mod at tale, virker nemlig al- tid yderlig animerende, og Fristelsen bliver uimodståelig. Dette er Synd for de Optrædende, der lægger hele deres Sjæl i Tonerne, for ikke at tale om deres Pårørende, der forarges. Der op- står derved den Splittelse i Værtens Sind, at han vilde ønske, hans Gæster morede sig noget mindre. Men selv- følgelig bør man kunne tie stille, mens der musiceres. Heldigst er det dog, selskabeligt set, når En eller Anden med godt Humør sætter sig hen og spiller eller synger, uden at forlange Tavshed om sig. Det hæver Stemningen og kaster et Skær af Festlighed over Sammenkomsten. Man kan ikke i et Selskab tage Af- sked og bortfjerne sig midt under Ud- førelsen af et Musikstykke. Det kan være slemt nok, hvis det f. Eks. er en Trio i tre lange Satser eller Beetho- vens Adelaide, men Velopdragenhe- den fordrer det afgjort. Hvis man skal nå et Tog, og de mu- sikalske Elementer er ved at udføre en endeløs Kvartet, mens Bilen tuder, og man sidder på Nåle, må man så stille som muligt se at få fat i Værtinden og efter en Forklaring til hende bortfjerne