Emma Gad

ubekendte, men også for de halve af Gæsternes Vedkommende ofte er fremmede for Vært og Værtinde. Brudgommen bringer sine Svigerfor- ældre en Liste på dem, han ønsker ind- budt, og ifølge den dukker der ofte Tanter og Svogre o. I. op fra Provin- sen, hvis Tilværelse man ingen Anelse havde om, og som derfor er vanskelige at anbringe på heldig Måde ved Fest- bordet, rent afset fra, at de altid er ubegribelig talrige. I og for sig gør det nu mindre til Sagen, hvem man får tilbords ved en sådan Middag, idet Talerne og Sange- ne er så mange, at der ikke gives En megen Tid til Samtale. Allerede ved Suppen begynder det med, at Værten byder velkommen, og derefter går det Slag i Slag. En af Forloverne holder Talen for Brudeparret, og den usalige Brudgom har derpå at takke Brudens Forældre for den Livets største Gave, de har skænket ham, en Pligt som har ødelagt Festens Glæde for mangen Brudgom, og som - det skal indrøm- mes - heller ikke altid klares med af- gjort Held, idet de Færreste har Mod til som hin Brudgom at sige: "Tak for Caroline!" men indlader sig på lange Udviklinger. Efter Brudgommens Tale vilde det være en Velsignelse, om der blev sat en Stopper for Veltalenheden, så Gæsterne kunde få Lov at more sig efter Behag, men tværtimod føles der gensidige Forpligtelser til at udbringe Skåler for de tilstedeværende Søsken- de, Svigerinder, Tanter og gamle Am- mer - hvem ikke - hvilket unegtelig, da man er nødt til at høre på det, gør en sådan Fest til en tvivlsom Fornø- jelse. Derfor - hvis det ikke på Grund af en indtrængende Opfordring er nødven- digt eller et ganske specielt Talent er til Stede - bør man afholde sig fra at optræde som ukaldet Taler ved en Bryllupsfest eller lignende Anledning, for ikke af Hensyn til en Enkelt at vir- ke hæmmende på den almindelige