Emma Gad

Hvis De selv er Rejsende, vær da helst, hvis det ikke gælder nære For- hold, så beskeden at vente med at søge Bekendte til et Par Dage før Afrejsen, for ikke at pålægge dem Besvær. HOFFET har sine egne Vedtægter og Former for Samkvem, der ændres mærkværdig langsomt i Sammenligning med det Tempo, der ellers bevæger os fremad. Tilsigelse Fra Hoffet udstedes ikke Indbydelser i almindelig Forstand. Man modtager en såkaldt Tilsigelse undertiden trykt men oftest mundtlig ved et højrødt Bud om at give Møde til angiven Tid i den og den Påklædning, det være sig til Middagstaffel eller til Soirée. Man giver intet Svar, hvis ikke man er forhindret ved Sygdom, Sorg eller Fraværelse, da alle andre Forhindrin- ger bortfalder, også tidligere modtagne Indbydelser. Kongen og Dronningen modtager ikke deres Gæster som en almindelig Vært og Værtinde. De representeres ved Ankomsten af Hofkavalerer, Ad- jutanter og Hofdamer, som modtager de Indbudne og anviser dem Plads, ved større Festligheder efter Rang, Herrer og Damer hver for sig. Når Alle er samlede, kommer de Kongelige ind fra et indre Gemak, først Kongen og Dronningen og efter dem hele Kongefamilien. De taler med de fleste af Forsamlingen, men nøjes undertiden overfor de mere Fremmede med et venligt Håndtryk, og når denne Akt, som benævnes Kur er overstået, begynder Dansen eller Koncerten ved en Soirée. Ved et Middagstaffel un- derholder de sig en kort Tid med deres Gæster efter Bordet. Et stort Hofbal åbnes som Regel med en Vals, danset af kongelige Da- mer og Herrer og dem, der står dem nærmest.

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=