Emma Gad

man planlægger et længere Rejseop- hold; og selv om man bliver kort Tid borte, er det med en vis Lettelse, at man ved sin Hjemkomst i den Bunke Tryksager, der venter En, bortkaster Opfordringer til Sølvbægre indehol- dende en Sum, der er afleveret, eller til en Buste, der er modelleret, eller et Gravsted, der er restaureret. Så vidt slap man. Hvis De er knebet udenom en Op- fordring til Bidrag til et eller andet, da undskyld Dem ikke til Nogen af Ko- miteen, men omtal det aldeles ikke og lad som ingenting. Hvis De selv af Samfundsinteresse er med på den aktive Side, husk da fremfor alt, at man aldrig må benytte det private Selskabsliv til Pengeind- samling af nogen Art, ikke heller til Afsætning af veldædige Koncertbillet- ter, Lodsedler eller Bidrag til de så- kaldte Snebolde o. l. Selskabslivet bør være fredhelligt. Blomstergaver På intet Punkt viser den stigende Velstand sig mere afgørende end i den Luksus, der mere og mere udfolder sig i Blomstergaver. For en Menneskeal- der siden var det så sparsomt med Blomster om Vinteren, som det vel nu er på Island, men nu er her om Vinter- en ligesom om Sommeren en sådan Rigdom af Blomster ved alle Lejlighe- der, at der snarere er for mange end for få, hvad Skønhedsvirkning angår. I alle Anledninger og i alle Samfunds- klasser ødsles der med Blomster. Den ene Vaskekone kan ikke besøge den anden på Hospitalet uden at medbrin- ge et Bundt Tulipaner, og en ung Frø- ken kan ikke foretage en Ferierejse, uden at hendes Beundrere møder på Stationen med en Violbuket. Dog, det er jo godt, ikke alene fordi det viser, at Folk har rigeligt med Pen- ge, men også fordi det er en Luksus, som giver Fortjeneste til et smukt