Emma Gad

HENSYN VED JUBILÆER I et af ti Tilfælde kan man se bort fra det Synspunkt, at Jubilaren ønsker at tilbringe Dagen i Stilhed. Nej. Han ønsker at få denne Hyldest. Kun, hvis han virkelig rejser bort, kan man gå ud fra, at han ikke ønsker nogen Ståhej, og man bør i så Fald af- holde sig fra at fylde hans Eksil eller hans Hjem med Telegrammer og Blomstersendinger. Venskab og Hyldest må aldrig blive påtrængende. I og for sig er det dog en privat Sag, om en Mand fylder så og så mange År, eller om det er et kvart Århundrede siden han åbnede sin Bu- tik. Man må have Følehorn ude for at få Færten af, hvordan Vedkommende øn- sker Mærkedagen fejret. Hvis man får Indtrykket af, at han absolut ønsker Stilhed, skal man lade ham have Fred, og især ikke foranstalte nogen venska- belig Invasion i hans Hjem som en velment Overraskelse. Det gælder om ved et Jubilæum at tænke lidt over, hvad en Jubilar kan ønske sig. Er det en Kunstner, vil han som oftest helst have Reklame. Man bør da, hvis man har Adgang dertil, skrive eller foranledige skrevet Artik- ler, der kan glæde ham og støtte hans Position, og ikke indeholder Kritik. Pågældende har Kritik nok i de 5 à 10 År, der ligger mellem hvert af hans Ju- bilæer. Men stræb dog efter, at al den Hyl- dest, der vederfares ham, står i noget Forhold til hans Position. Overdreven Hyldest skader mere end den gavner. Så er der de Jubilarer, der trænger til pekuniær Støtte. Denne bør da gives dem i en sådan Form, at den ikke blot støtter men også glæder, og ikke bort- tager den tilsigtede Karakter af Hæder. Enten bør en sådan Pengegave være