Emma Gad

de, der skal have Hjælp, bliver til Lø- benumre i en Protokol, de gør vel nok deres Nytte, men andet gør de heller ikke. De fremkalder ikke hos Giveren Glæden ved at kunne hjælpe Den, der er ulykkeligere stillet, og hos Mod- tageren ikke den direkte menneskelige Taknemlighed, der bringer ham til at føle, at han står overfor et Medmenne- ske med et varmt Hjerte. Tro ikke, at De har gjort Deres Pligt overfor Deres Medmennesker, når De lægger Kvitteringen fra en velgørende Forening ned til de andre Bilag i Deres Kassebog; søg at komme i et person- ligt Forhold til de Trængende, som De vil hjælpe. Giv dem ikke blot materiel- le Gaver, men også Deltagelse i Livskampen igennem Samtale og Råd. Og hjælp helst ved at give Arbejde, så let og lille det være vil; de Penge, som troes fortjente, er altid til større Gavn end den blotte Almisse. Eller giv Hjælp til Selvhjælp, helst manglende Redskaber til at udføre Ar- bejdet, en Symaskine til Syersken, en Høvlebænk til Håndværkeren, og sky intet Besvær for at skaffe Ansættelse for dygtige Folk, som De kender og ved om, at de fortjener Støtte. De kan på den Måde bidrage til at sikre og be- trygge mange af Samfundets beskedne Eksistenser. Men gør Dem hård overfor den pro- fessionelle Plattenslager, og søg at bi- bringe Deres Husassistent Ævnen til at sigte mellem Deres Besøgende. Hen- vis de Trængende, som De ikke ken- der personligt, til de velgørende Fore- ninger, som her har deres støre Mis- sion. Vær altid rede til at hjælpe dem af Deres eget Erhverv, som det kniber for, enten Unge, der skal frem, eller Gamle, som det kun altfor ofte går til- bage for.