Emma Gad

på Den De taler med, uden derfor at stirre den Pågældende i Øjnene. Under en lang Udvikling kan man skue tankefuldt mod det Fjerne, hvor- ved man får en kærkommen Lejlighed til ikke at høre efter. Man bør ikke veksle forstående Blikke med andre Tilstedeværende, selv om en Bemærkning opfordrer nok så meget dertil. Man må heller ikke give sin Beun- dring for en Tilstedeværende Udtryk ved en fortvarende Stirren. Især må Herrer være forsigtige på det Punkt overfor Damer, der ofte såres ved en Herres vedholdende Blik. Hvis en Dame f. Eks. er nedringet, eller hendes Kjole ved et Uheld kommer til at vise lidt mere af Smalbenet end beregnet, bør en Herre ligeså lidt lade sit Blik hvile derpå, som han vilde gøre, hvis hun var højhalset eller iført lang Kjole. Se ikke under en Samtale vedhol- dende på en Gevækst, en Filipens, en Guldplombe, et Modermærke eller lig- nende uheldigt Punkt i et Ansigt. Det skal indrømmes, at det i et sådant Til- fælde er vanskeligt at kommandere sine rebelske Øjne, men man bor stræ- be. Kedsomhed Selv om De keder Dem nok så me- get, når De er sammen med Andre, lad det ikke ytre sig i Deres Væsen eller Udtryk. Øv Kommando over Deres Ansigt og undertryk alt, hvad der kun- de ligne en Gaben. Selv den mindste Trækning ved et Næsebor vil røbe Dem. Udprægede Meninger, der afviger stærkt fra de Andres, bør ikke sættes under Debat i Selskabslivet. Sker det, må det være under så let en Form, at det ikke støder.