Emma Gad

Hensyn overfor Gæster Enhver Gæst bør være En hellig, så længe Vedkommende er i Ens Hus. Selv om en af Deres Gæster måtte have vakt Deres Mishag ved ukorrekt Optræden enten overfor Dem eller overfor andre Gæster, må De beholde Deres Ærgrelse hos Dem selv, indtil Alle er gået. Intet gør et mere ufint Indtryk, end når en Værtinde udtaler sig nedsættende eller latterliggørende om en af sine Gæster til det øvrige Selskab, mens den Pågældende inteta- nende opholder sig i den tilstødende Stue. Tillad ikke i Deres Påhør kritiseren- de eller sårende Bemærkninger af Deres Gæster om en anden tilstedevæ- rende Gæst uden at tage Vedkommen- de i Forsvar, men gør det så lidt op- sigtsvækkende som muligt. Gør Nogen i Selskabet en anden til- stedeværende Gæsts private Forhold til Genstand for indiskret Omtale, bør De som Værtinde eller Vært lede Samtalen hen i en anden Retning. Vært og Værtinde må passe vel på ikke at vise enkelte af Gæsterne større Venlighed og Hensynsfuldhed end Andre, men lade Alle føle sig som lige velkomne og kære Gæster, selv om Nogle af dem nok så meget i Hjertet foretrækkes for Andre. Kun derved skabes den rette Tone. Alene Alderen kan for så vidt frem- kalde en Forskel, som man uvilkårligt viser de Ældre større Omhu og Hen- syn end de Unge, der som oftest helle- re end gærne klumpvis skøtter sig selv. At byde enkelte fornemme og for- vænte Gæster finere Ting end de An- dre, f. Eks. Vine og Cigarer, er så lidet stemmende med god Tone, at Ord ikke kan udsige det.