Emma Gad

Læg ikke Vægt på, om Folk er rige eller ikke, ved Valget af Deres Om- gang. Det er i dette Forhold kun Sym- pathien og de fælles Interesser, der bør føre Folk sammen. Tro ikke, at rige Folk, når de er elskværdige, er mere fordringsfulde i selskabelig Omgang end de mindre velbeslåede. Det mod- satte er snarere Tilfældet. Rige Men- nesker er så forvænte med Hensyn til Luksus, at de som oftest, hvad det Sel- skabelige angår, sætter langt mere Pris på det Morsomme end på det Kostba- re. Her som alle Vegne er det, der kommer indefra, Hovedsagen. Forlegent Væsen Man bør med Venlighed hjælpe for- legne Mennesker. Medfødt Forlegen- hed er en sådan Kval i Omgangslivet, især for de Unge og Uøvede, at lidt Bistand til at komme på Gled føles som en varmende Solstråle. Hvor der blandt Gæster indtræder pludseligt Ildebefindende, bør Vært og Værtinde eller deres voksne Børn hur- tigt og venligt være Patienten til Hjælp, men lade det vække så lidt Op- sigt som muligt af Hensyn til den al- mindelige Stemning. Pårørende af Patienten bør så vidt muligt afholde sig fra at fare ud for at erkyndige sig, medmindre noget ret al- vorligt er på Færde. Husets voksne Børn, både Døtre og Sønner, må ikke noget Øjeblik glem- me, at der påhviler dem nøjagtigt de samme Værtepligter som deres Foræl- dre. Ved at udfylde disse smukt, får de med det samme deres Uddannelse for Fremtiden. Bortgående Gæster bør helst ikke udtale sig stærkt kritiserende om den Sammenkomst, de lige har bivånet. Enhver Gæst bør have for Øje, hvad den udviste Gæstfrihed ikke alene sel- skabeligt, men også pekuniært set be- tyder for det Hus, der har begået den