Emma Gad
Et glemt Lommetørklæde vaskes, før det afleveres. Selv om man har god Brug for en Paraply, Parasol, Stok el. lign., der har henstået i Ens Forstue i lang Tid uden Ejer, bør man lade hengå mindst et halvt Års Tid, for Genstanden går over til Paraplyers egentlige Bestemmelse - at blive menneskeligt Fælleseje. Smågæld Send altid hurtigst tilbage, hvad De har lånt af Folk, hvad enten det gælder et lille tilfældigt Pengebeløb eller lånte Smågenstande. Ved længere Tids Op- sættelse risikerer man nemlig at glem- me det hele, hvilket Den, af hvem man har lånt Genstanden eller Beløbet, sjælden gør, og man får da et Skær af Upålidelighed over sig, hvorimod Punktlighed med den Slags Småting efterlader et fortræffeligt Indtryk. Bøger Køb helst de Bøger, De har Lyst til at læse. Ikke alene gavner De dermed Literaturen, men De får også Bøgerne kær og skaber Dem derved Venner, som ikke skuffer. De Bøger, De låner, må De huske at levere tilbage efter ikke altfor lang Tids Forløb. At Efterladenhed på det Punkt er almindelig, gør den ikke min- dre dadelværdig. Lad det være Dem særlig magtpålig- gende at tilbagegive enkelte lånte Bind af en Forfatters samlede Værker. Dis- se har nemlig for Ejeren tabt megen for ikke at sige al Værdi, når et enkelt Bind mangler. Har De fået en Bog tilsendt i Foræ- ring med en egenhændig Dedikation af Forfatteren, kan De ikke afhænde den til en Antikvar. I literære Kredse be- tragtes det ikke engang som hensyns-
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=