Emma Gad

At tale med Folk og at kunne tale med Folk er ikke ensbetydende. Selv om man har Ordet nok så meget i sin Magt, nytter det kun i Samvirken med en sympatisk, tillidvækkende Frem- træden. Utidig Spørgen Spørg ikke Folk for meget om deres rent personlige Forhold, undtagen det er meget fortrolige Venner. Tilbageholdenhed med Spørgsmål hører f. Eks. i England med til de mest elementære Regler for Velopdragen- hed, hvorimod man her kan høre Spørgs mål omtrent som disse: "Hvordan er det - er Deres Broder ikke ved at gå Fallit?" Eller: "Besøger De sommetider Deres fraskilte Kone?" Ligesom man kan se en endnu ung- dommelig Dame se lidt stram ud ved Spørgsmålet: "Hvor gammel er det nu egentlig, De er?" Vor utvungne Tone er behagelig, men den må underbyg- ges med Takt. At kunne forstå Spøg og selv at kun- ne anvende den er en af de vigtigste Betingelser for at have Tiltrækning. Den, der ikke forstår Spøg, er i kulti- verede Forhold uhjælpeligt henvist til at regnes blandt de Tørre og de Stikne. At have en Skælm bag Øret og en lun Udtryksmåde er derfor noget af det bedste, man kan få i Vuggegave af en venlig Fé - mangen Fordel kan vin- des og mangen Ubehagelighed afvær- ges for Den, der kan turnere en Spøg, som kalder Smilet frem. Men hvis man mærker, at Den, man taler med, er ganske uimodtagelig for en spøgefuld Form, bør man øjeblik- kelig slå Kontra med en rask Passage over i det kedelige, hvor man altid er mere sikker på ikke at gå på tynd Is. Naturligvis kan en spøgefuld Tone være højst ilde anbragt, når det gælder