Emma Gad

Den ældste af de mandlige Faddere holder Talen for Barnet, og hvis alle de der udtalte Ønsker holdt Stik, vilde Livet overhovedet ikke indeholde et Gran af Modgang for det Individ, der ved Starten blev tildelt veltalende Fad- dere. En anden af Fadderne udbringer Forældrenes Skål, og det skulde gå mærkeligt til, om der ikke også blev holdt Taler for de to Sæt Bedsteforæl- dre. Kontinuiteten må holdes i Ære. Barnet bæres pyntet omkring ved Des- serten for at blive krammet af begej- strede Tanter. KONFIRMATION bliver den næste Milepæl på den unge Verdensborgers eller Borgerindes kir- kelige og sociale Vej. Af alle de mær- kelige Skikke, der på Trods af sund Fornuft holdes vedlige i alle Lag af Befolkningen og særlig i folkelige Kredse, er vel KirkeKonfirmationens Sammenblanden med det verdslige Liv en af de besynderligste. At en Dreng eller Pige ved Overgangen fra Barn til Voksen efter nogen Religions- undervisning bekræfter sin Dåbspagt, uden just at have synderligt Begreb om Betydningen af det, er jo en fuld- stændig religiøs Akt og kirkelig Sag, der intet har med Samfundet eller Sel- skabslivet at gøre. Men hvad sker: Der gives Ynglingen eller den lille Pige et fuldstændigt personligt Udstyr fra in- derst til yderst, indbefattet Undertøj lige til en Festdragt, og når Forældrene ikke selv formår at udrede det, kan man indsende Ansøgninger til dertil oprettede Foreninger eller Legater, som da er forpligtede til at træde til. Konfirmanden kører, ledsaget af de arme Forældre i den årle Morgenstund i Karet eller Bil til Kirken, den unge Pige hvidklædt, Drengen sortklædt; Skaren placeres efter Kønnet vis å vis nedad Midtergangen der bliver de unge under den lange Ceremoni sid- dende til højt op på Dagen, stirrende