Emma Gad

værdigt, men De kan selv blive hæn- gende på det. Derimod hvad godt der bliver sagt, kan ved at blive bragt vi- dere gøre megen Glæde og sprede mangen mørk Sky. Gamle Folk bør ikke gøre deres eventuelt nærforestående Død til et fo- retrukket Samtaleæmne. Det er van- skeligt for Tilhørerne at vide, hvorle- des det ønskes optaget. Tal ikke for meget om Deres Hel- bred, selv om det er dårligt. Det keder Folk usigeligt. Angiv ikke Deres Kilde, når De for- tæller en Nyhed eller en Skandale vi- dere. Sig ikke: "Jeg kan ikke svare for det, men jeg har det fra Fru N. N." Vedkommende kan få Ubehagelighe- der deraf, som kan finde Vej også til Dem selv. Utidig Hvisken Man bør aldrig under en Fællessam- tale om et bestemt Æmne give sig til at hviske med en enkelt af Deltagerne. Det vidner ikke om god Tone og leder uvilkårligt Tanken hen på Un- derhåndsaftaler. En altfor fortrolig Hvisken kan lige- ledes let give de Andre Indtryk af, at der tales om de Tilstedeværende. Bliv heller ikke under den længste Tid af en Sammenkomst siddende i en Krog i Samtale med en Enkelt. Det bliver ikke velset af de Andre. Snakkelyst Alle Mennesker taler mere, end de selv tror, og det er derfor en udbredt Overtro, at Andre idelig falder dem i Talen for selv at komme til at tale. El- ler rettere sagt - det er ingen Overtro. Den meste Samtale består af en ivrig Kamp om at føre Ordet alene. Hvis De derfor ønsker at blive betragtet som et