Emma Gad

grebet i at gentage den samme Histo- rie. Når Nogen i Deres Påhør fortæller noget der morer de Tilstedeværende, og De ved, at det berettes fejlagtigt og med Overdrivelse, så grib ikke ind med kedelige Rettelser. En sådan Punktlighed virker ødelæggende på den muntre Stemning. Hvis De har det Uheld, hvor Flere er til Stede, at komme til at høre noget, der ikke var bestemt for Deres Øren, et urigtigt Forlydende eller et fornær- meligt Rygte, enten om Dem selv eller Deres Nærmeste, vis Dem da på Højde med Situationen. Røb ikke med en Mine eller med den mindste Træk- ning, at De har hørt det, men tag først bagefter Deres Forholdsregler og lad gerne disse være kraftige. Når Folk udtaler en meget beskeden Bedømmelse af sig selv, giv dem da ikke Ret, selv om De i Deres Hjerte er ganske af samme Mening. En Ting er nemlig at kalde sig selv for et meget almindeligt Menneske, en anden er ved denne Meningstilkendegivelse at få ubetinget Medhold hos Andre. Det gør absolut ikke Lykke. Fremfør i sådanne Tilfælde en lidt vag Protest. Tal så lidt som muligt om Penge, hvis De ønsker at bevæge Dem inden- for det Område, hvor god Tone her- sker. Beklag Dem aldrig, hvis De har for få Penge. Det er blot pinligt for Andre at høre på og pral ikke med, hvad De har Råd til, hvis De har mange Penge. Intet er mere umuligt indenfor det vir- kelig gode Selskab. Lad Pengene blot være den usynlige Motor, der driver Værket, uden at man nogen Sinde omtaler, hvor vidt det er med flere eller færre Hestes Kraft.