Emma Gad

Naboens Blomster og Frugtdyrkning, bør man ikke vise sig for umedgørlig med Hensyn til at rydde dem. Den ene Hånd må vaske den anden. Man bør ved at holde sin Have fri for Ukrudt forhindre, at dets flyvende Frø svæver ind i Nabohaverne. Man skal altid være villig til at for- syne sine Naboer med Stiklinger og Udløbere af Stauder. Man bør stå Side om Side med Na- boerne om at forskønne og forbedre Egnen. Der er i Regelen En eller An- den, der i den Retning er mere foretag- som end de Andre. Støt ham, når det gælder fornuftige Forholdsregler, men hold ham tilbage, hvis han f. Eks. ab- solut vil udparcellere og ødelægge Eg- nens kønneste gamle Bondegård o. l. Vær ikke altfor ivrig og up to date på Landet. Stræb ikke at drage Deres Venne- kreds til Egnen, hvis De ynder Ro og Hvile. Gør det derimod, hvis De er selskabeligt anlagt. Vær gæstfri med Deres Have, Deres Strand, Deres Lystskov, Deres Eng. Forbyd aldrig de Vejfarende, der øn- sker det, at passere Deres Enemærker, og lad det aldrig mangle på et venligt Ord, når De anmodes derom. Spær ikke af med store ugæstmilde Opslag, der vidner om Egenkærlighed og Små- lighed. Men hvis De hører til de Besøgende i fremmede Haver, vær da til Gengæld beskeden og hensynsfuld. Kast ikke Papir, tramp ikke i Bede, pluk ikke Blomster, gå ikke tæt til Huset. Takt- løs Optræden hos Publikum har for en Del kunnet undskylde, i hvert Fald forklare Haveejeres ikke ualmindelige Mangel på Gæstmildhed.

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=