Emma Gad

in mente, men man gør klogt i at be- holde den for sig selv. SØLVBRYLLUP betegner Livets Højdepunkt for to lyk- kelige Ægtefæller. Den skønne Dag, hvor man på eengang kan se tilbage på Minderne og fremad til den Lykke, som Livet endnu kan rumme: den Dag, hvor Børnene er blevet voksne og har vist, hvad de duer til, men end- nu står i Ungdommens fagre Vår. Det er i vore Dage ikke ualmindeligt, at Sølvbrudeparret rejser bort for at und- drage sig den Hyldest og Ståhej, som et stort Sølvbryllup medfører, men som oftest fejres Dagen sammen med Børn, Slægt og Venner ved en så stor Fest, som Omstændighederne tillader, og Huset bugner under Blomstergaver, Sølvtøj, Malerier og hvad de Pårøren- de nu kan finde på for at forherlige Dagen. Hvis man er nærstående som Slægt- ning eller Ven, sender man en Gave, særlig, hvis man er med ved Festen. Står man på en Fod med Familien som god Bekendt, sender man Blomster med et Par venlige Ord. Er Ens For- hold af fjernere omend velvillig Art, nøjes man med et Telegram, hvilket medfører, at en Mængde sådanne ind- træffer, og uheldigvis bruges det, at Bunken læses op ved Bordet. Lov, at De ikke vil lade det ske, når De holder Sølvbryllup. Som oftest er der ved et Sølvbryllup Modtagelse i Hjemmet om Formid- dagen, hvor der serveres Gratulanterne en Forfriskning, såsom Vin og Småkager, mens det mere og mere bli- ver Skik, at Middagen afholdes på et offentligt Etablissement, dels af Plads- hensyn, dels for ikke at trætte. Har man en meget stor Kreds og Slægt, kan det tilrådes at indbyde de Ældre og Nærmeste til Middagen og at lade de Unge og Fjernerestående komme om Aftenen.