Emma Gad
tjeningen som et Vederlag for den Forøgelse i Arbejdet, Ens Besøg har forårsaget og måske tillige for at Vær- tinden ikke skal se sure Ansigter, når Besøg imødeses. Desværre er det umuligt at give An- visning på Størrelsen af det Beløb, der skal gives. Det afhænger ganske af Hjemmets Art, af Tjenerskabets Om- fang og af Besøgets Varighed. Det for- nuftigste er, om muligt, hos en eller anden tilvant og erfaren Gæst i Huset at søge Oplysning om, hvor meget det vil være passende at give og til hvem. Det kan blot tilrådes ikke at vise Knebenhed på dette Punkt og hellere at give for meget end for lidt, hvis det er En muligt. Til Stuepigen lægges Drikkepengene lige før Afrejsen på Natbordet. I meget store Huse er det undertiden Brug, at Beløbet derfra bringes til Fruen eller Oldfruen og fordeles til hele Persona- let for derved at hindre Uretfærdighed. Familien på Landet Hvis De selv ejer et Landsted, selv af den beskedneste Art, og der findes det mindste Hummer, hvor De har en ekstra Seng, vil Deres Samvittighed og Deres Gæstfrihedsfølelse meget hurtigt tilsige Dem, at det er Deres Pligt at indbyde Tante Amalie eller Kusine Jenny, der sidder i Byen, til at tilbringe nogen Tid hos Dem. Er De først inde på det, vil det lille Rum al- drig stå ledigt. Hvem har ikke Familie i Byen, ældre lidt forladte kvindelige Slægtninge, der trænger til frisk Luft og Rekreation? Undertiden er det jo et Offer at ind- byde dem, især hvis de ikke forstår at beskæftige sig eller foretage Ture, men forlanger Samtale og Hensyn Dagen lang.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=