Emma Gad

Ottende Afsnit: Livet udenfor Hjemmet Det er efterhånden en forholdsvis ringe Del af Døgnet, at Mennesker til- bringer i deres Hjem. Restauranter og Jernbanekupeer, Teatre og Koncertsa- le for ikke at tale om Forlystelsese- tablissementer og Fortovskafeer spiller i vore Dage en så uhyre Rolle for Folk, at det i mange Henseender har forrykket Omgangstonen fra den Tid, hvor omtrent alt Samkvem var baseret på Hjemmenes Selskabelighed. Det har udviklet sig således, at denne ikke tiltrækker det yngre Slægtled nær så meget som Sammenkomsterne ved Dans og fuldt Orkester i de store Ho- tellers Palmehaver eller det aftalte Rendez-vous på en søgt Kafé. Ligele- des færdes Mennesker meget mere på Gader og Veje, i Biler og Sporvogne, end de gjorde før, så at en fælles Hø- flighed Mand og Mand imellem er nødvendig, hvis den stigende Færdsel skal foregå under behagelige Former. TELEFONERING Hvor man i gamle Dage sendte et Bud med en Skrivelse, telefonerer man nu, og selv den mest forbenede Tilhænger af Fortidens Liv i Modsætning til vor moderne Tilværelse, undlader ikke at benytte sig af dette tyranniske men uundværlige Hjælpemidlet i Sam- kvemmet. Sammen med en Opfindelse, der breder sig hurtigt i Befolkningen, op- står der Former for dens Brug, som først lidt efter lidt vinder Indpas og derfor trænger til stadig at indskærpes. Blandt disse nyopståede Former er Te- lefonhøflighed noget af det vigtigste, men hvad der næsten er endnu vigtige- re, er den Telefonerendes Opfattelse af Pligterne mod andre Tilstedeværende. Dette Hensyn forsømmes som oftest slemt.