Emma Gad

forføje Dem bort, før Forestillingen er til Ende, særlig hvis Deres Plads er stærkt synlig. Udtal heller ikke en høj- røstet Kritik over Stykke eller Udfø- relse. Hvis De ikke kan tilbageholde spøgefulde Bemærkninger desangåen- de til Deres Ledsager, da lad dem fremkomme med en gravalvorlig Mine. Giv Deres Bifald til Kende, og del ikke den klamme Kulde, Folk tror er fin - den, som gør særlig de første Par- ketrækker til ingen Mands Land og som derfor virker så deprimerende på Skuespillerne. Løb ikke ud, før Stykket er sluttet, til Skade for den kunstneriske Virk- ning, blot for at nå først til Tøjet. Disse elementære Grundsætninger om en almen Teaterhøflighed er dybt indgroet hos alle Teaterfolk, og den bør kendes og deles af Andre. Absolut forkasteligt kan det vel ikke kaldes at spise Konfekt i Teatret. Det kan jo gøres, i Fald man virkelig ikke i den Tid, en Forestilling varer, kan undvære at spise. Det kan kun beto- nes, at hvis man lægger Vægt på at høre til de Fine, så trækker man ikke en Pose med fyldte Chokolader op af en Taske og giver sig til at gnaske un- der en Forestilling. Hvis De trods alt vil nyde sådanne søde Sager i Teatret, mens De passia- rer med en Bekendt, kan De ikke gøre det uden at byde Vedkommende af Deres dyrebare Beholdning. Noget andet er, hvis De har Hoste. At medføre en lille Dåse med Hoste- pastiller er ligefrem barmhjertigt mod de Omsiddende. Hvis De får et langvarigt Anfald af Hoste, som det er Dem umuligt at un- dertrykke, gå da hellere ud med så lidt Støj som muligt og vent med at kom-