Emma Gad

me ind igen, til det er fuldkommen overstået. Koncert De samme Høflighedsregler som gør sig gældende i Teatret, anvendes ved Koncerter. Man har ofte Lejlighed til at iagttage, at Koncerttilhørere gen- nemgående er af en modtageligere og taknemmeligere Karakter end Tilskue- re i et Teater. Måske kommer det af, at Solisterne, især Debutanterne ved en Koncert, særlig de, der selv er Kon- certgivere, med påskønnelsesværdig Energi trommer Venner og Velyndere sammen på en sådan Aften, og disse betragter det da som en kær Pligt at klappe, så Hanskerne springer, hver Gang den unge Kunstnerinde eller Kunstner har afleveret en Romance. Hvis Skuespillere og Forfattere kunde glæde sig ved en lignende Begejstring i Teatrene, vilde det afgive lysere Kår, end det gør, at arbejde for Scenen. Man bør altså henstille til Publikum at overføre lidt af Koncertbegejstringen til Teatret. I Teatre og ved Koncerter må man forholde sig absolut tavs og opmærk- som under den kunstneriske Udfø- relse, hvor meget man end keder sig. Det er ikke heldigt at antyde dette ved ostentativt at se sig om, studere Programmet eller undersøge Indholdet af Lommer og Tasker. Den første Be- tingelse for Velopdragenhed er overhovedet at kunne kede sig med Anstand. Tænk på de Kongelige! RESTAURANTHØFLIGHED I det Øjeblik man kommer ind i en Re- staurant, står man i et vist Høfligheds- forhold både til de tilstedeværende Gæster og til Betjeningen. En Herre kan ikke beholde Hatten på Hovedet, når han går igennem en Re- staurantsal. En Dame tager derimod ikke sin Hat af under Måltidet på en Restaurant.