Emma Gad
Giv de mindre heldigt Stillede sam- me venlige Hilsen som Potentaterne. Det er ikke alene kønt og rigtigt men tillige klogt, da det giver En Omdøm- me for Ligefremhed og Usnobbethed. Hvis De kun har kendt et Menneske flygtigt og er blevet hængende ved en Hilsen, der plager Dem lidt, lad da et Par Gange ved Mødet, som De ikke ser Vedkommende, og lad så Hilsenen falde. Man kan ikke være forpligtet til et helt Liv at hilse på et Menneske, fordi man f. Eks. År tilbage i en Tand- læges Venteværelse er faldet i Snak sammen. Der er Grænser for Høflig- hed. Hvis en af Deres Bekendte har haft det ikke ualmindelige Uheld at have et Udestående med Øvrigheden og er kommet galt af Sted, hils da først på Vedkommende og hils venligt, med mindre Lovbruddet har været meget graverende. Denne Venlighed vil al- drig blive glemt. Når en Dame hilser Nogen på Gaden, tager den Herre, hun eventuelt følges med, Hatten af, selv om han ikke kender den Pågældende. Det samme gælder iøvrigt en Herre. Svar altid høfligt, når Nogen beder Dem om en Oplysning på Gaden, selv om De har Hastværk. Er det en Udlænding, vil en så fyldig Besked som muligt, fremsat i en ven- lig Form, være endnu vigtigere. Bryd Dem ikke om, at De måske ikke er Spørgerens Sprog helt mægtig, men svar Vedkommende så godt, De kan, eller, hvis en gensidig Forståelse viser sig umulig, hjælp da Vedkom- mende til at få Besked hos en Anden. Ved behagelig og imødekommende Opførsel mod Fremmede giver De et om end nok så lille Bidrag til den Fo- restilling om vort Folks Kulturstand- punkt, som er rådende mellem Udlæn- dinge.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=